I en kamp mellem sejrsløse Indianapolis Colts og Cleveland Browns var det hjemmeholdet fra Indianapolis, der var stærkest.


Det var på forhånd ikke en højt profileret kamp, og onde tunger snakkede da også om, at et nederlag i dagens kamp ikke ville være så slemt, i jagten om et meget højt draftvalg næste år.
Dén snak gav Colts’ quarterback, Jacoby Brissett dog ikke meget for. Han stod bag begge Colts’ første to touchdowns, da han selv løb i end zone. Imellem disse scoringen havde Browns dog udlignet til 7-7 ved runningback Duke Johnson.

Brissett var dog ikke færdig med at imponere, og ej heller at stå for touchdowns. Her rammer han receiver TY Hilton, som selv løber resten af vejen til scoring:

Inden pausen satte begge hold endnu et touchdown på tavlen. Gode gamle Frank Gore bragte Colts foran 28-7 på et 4-yard touchdown, hvorefter Browns’ quarterback, Deshone Kizer, ramte hans tight end, David Njoku, for et touchdown. Stillingen ved pausen var dermed 28-14 til hjemmeholdet.
Efter pausen gik tempoet noget af kampen, især grundet to dyre interceptions af Deshone Kizer. Colts’ angreb kunne dog ikke udnytte fejlene, så stillingen var stadig 28-14, da fjerde quarter begyndte.
Kampen blev reelt begravet i starten af quarteren, da Adam Vinatieri sparkede et field goal mellem stængerne til 31-14 føring.
Browns forsøgte sig dog stadig med et comeback, og de endte faktisk med at komme tæt på, da det lykkedes Kizer at stå bag to touchdowns, blandt andet dette flotte catch af Kenny Britt:

Det blev dog ikke til mere, så kampen endte 31-28 til Colts. Det bringer Colts på 1-2, og de skal forsøge at lave en sejrsstime, når de søndag rejser til Seattle. Nederlaget bringer Browns på 0-3, noget de har prøvet før. De får mulighed for at slukke sejrstørken, når rivalerne fra Cincinnati Bengals kommer på besøg i Cleveland næste søndag.