I nat blev de 26 semifinalister til Hall of Fame udvalgt, og igen er danske Morten Andersen iblandt.

De seneste år har kickeren fra Struer været med i opløbet om at blive valgt ind, men er blevet vejet og fundet for let.

I år kan dog vise sig at være en anden historie, da der ikke er 2-3 spillere som faktisk er sikre på at blive valgt ind.

Det tætteste vi kommer på sikre valg i år, vil være Chargers runningback LaDanian Tomlinson og quarterback Kurt Warner.

Det er dog stadigvæk, en imponerende række af spillere som Morten Andersen skal konkurrere imod.

 

Disse 26 spillere skal i januar skæres ned til 15 spillere som bliver indstillet til Hall of Fame.

Morten Andersen har i 2014, 2015 og 2016, været blandt de sidste 15 finalister.

Der er kun en kicker i Hall of Fame, indtil videre, og det er norske Jan Sternerud.

Vi krydser fingre for at i år er året hvor det ENDELIG lykkes for Morten Andersen at få den ultimative hæder.