Store afklapsninger og elendigt quarterbackspil giver en hård kamp om gulvkluden i 13. spilleuge. Derudover stod Chiefs’ safety Eric Berry for nogle mindeværdige øjeblikke, da han vendte hjem til Atlanta. Se alle priserne her

Spillerne er valgt og nomineret af Gul Klud. Hver kategori vil have tre nominerede efterfulgt af en vinder.

Ugens Guldklud: Ugens bedste præstation
David Johnson, RB, Cardinals: 18 løb for 84 yards og 1 touchdown. Og hele 9 receptions for 91 yards og 1 touchdown
Golden Tate, WR, Lions: 8 receptions for 145 yards og 1 touchdow
Andrew Luck, QB, Colts: Ramte på 22 ud af 28 kast for 278 yards og 4 touchdowns

Vinder: David Johnson
David Johnson er en fænomenal footballspiller. Så er den ikke længere. Hvad han gør for et ellers haltende Arizona-angreb kan ikke beskrives. Han er den spiller, der står for den største procentdel af et holds offensive yards, og det er langt fra urealistisk, at han når 1.000 løbeyards OG 1.000 receiving yards. Det er helt uhørt. I denne weekend blev hans fantastiske sæson blev understreget, da han drev gæk med Redskins’ forsvar. Han havde i alt 175 yards i alt og stod derudover for to touchdowns. I denne uge vinder han guldkluden, men mon ikke han kan glæde sig til større priser i fremtiden. Der kunne f.eks. meget vel ligge en Offensive Player of the Year-award og vente efter denne sæson.

https://twitter.com/LordReebs/status/805567665179856896


Ugens Gulvklud: Ugens værste præstation
49ers’ kasteangreb: 15 kasteforsøg resulterede i 5 completions og elendige 39 yards. Kaepernick ramte 1 ud af 5 for 4 yards og blev bænket.
Quarterbacks Blake Bortles og Paxton Lynch: Kampen mellem Broncos og Jaguars var en forfærdelig omgang quarterback-spil. Bortles ramte på blot 19 af 42 kast ( 45%) for blot 181 yards, 0 touchdowns og 2 interceptions, heraf en pick-six, hvilket han nu har flere af (11) end sejre (10) i karrieren. For Broncos var Paxton Lynch om muligt endnu værre og nåede kun 104 yards efter 12 completede kast på 24 forsøg.
AFC East (undtagen Patriots): Dolphins og Bills begyndte at ligne nogle seriøse slutspilsudfordrere, men begge faldt fladt på maven. Dolphins blev kørt af banen mod Ravens, Bills var foran 24-9 i tredje quarter og faldt så helt sammen og tillod så 29 point i træk mod Raiders. Til sidst er der Jets, der leverede en næsten ubegribelig pinlig præstation mandag nat. De tre hold tillod i snit 39 point i denne weekend – flot AFC East.

Vinder: San Francisco 49ers’ kasteangreb
Hold nu op en sløj omgang. FRA ALLE NOMINEREDE. Bortles har undertegnede dog forlængst opgivet, og nomineringen kommer primært, fordi Lynch var lige så slem. Ellers ville Bortles være her hver uge. Nok om Bortles, vinderen bliver San Francisco 49ers, der lige fortjener en gulvklud (igen). Det kan godt være, at det sneede, men det kastespil, der blev leveret søndag, er bare for elendigt til ikke at vinde. I alt producerede 49ers’ kasteangreb 6 yards, SEKS YARDS. Jeg gider egentlig ikke rode for meget rundt i det. Kan vi ikke bare simulere 49ers’ (og Browns’) kampe resten af sæsonen. Det er for ringe at byde folk.

Ugens Who-klud: Bedste præstation af en ukendt spiller
– Harold Jones-Quartey, S, Bears: 9 tacklinger og en del af den solide opdækning, der stod for at begrænse 49ers til førnævnte pauvre niveau.
K.J. Wright, LB, Seahawks: 3 tacklinger, 1 forceret fumble og tillod kun en reception for 7 yards på 3 targets.
Anthony Hitchens, LB, Cowboys: 10 tacklinger, heraf 6 defensive stops, hvor angrebet kommer bagud på yards i forhold til downs tilbage og sidst men ikke mindst 1 sack.

Vinder: Anthony Hitchens
Jeg beklager nomineringen af K.J. Wright, forhåbentligt sidder der en masse og tænker “What? Man ikke nominere en top fem 4-3 OLB til who-kluden”. Jeg er enig, men jeg er bange for, at han er kendt blandt alt, alt, alt, alt for få folk. Hvis jeg tager fejl, super, hvis man ikke kendte ham, skam dig, men nok om Wright. For vinderen er, i bedre overenstemmelse med prisens ånd og intention, Anthony Hitchens, der spillede en stærk kamp i torsdags, da Cowboys slog Vikings. Han har ellers ikke været videre velspillende resten af året, men i torsdags var han her, der og alle vegne. Store præstationer fra nogle af de lidt tvivlsomme spillere på Cowboys’ forsvar kan blive afgørende, når det hele skal afgøres i januar. Her er Cowboys forøvrigt allerede kvalificerede. Tillykke til dem, og tillykke til Anthony Hitchens med Who-kluden (en mindst lige så stor præstation).

Ugens Ungdomsklud: Bedste præstation af en rookie
Sean Davis, S, Steelers: Havde 7 tacklinger, heraf 1 for minus yards, og en interception.
Jordan Howard, RB, Bears: 32 løb for 117 yards og 3 touchdowns
Leonard Floyd, OLB, Bears: 4 tacklinger og 2 sacks. Det ene af disse sack resulterede i en safety.

Vinder: Jordan Howard
I en lidt stille rookieuge hjælper det på ens chancer, når man møder 49ers. Både Howard og Floyd har dog adskillige gange i år vist, at de ligner fremtidige profiler. Floyd har i år allerede syv sacks, hvilket er flest blandt rookies. Howard har, på trods af han først overtog starterjobbet i uge 4, allerede 883 yards, hvilket er ottendelflest i ligaen. Selvom Bears generelt har været et rod i år, er der altså grund til optimisme på nogle områder, og de har flere gange været repræsenteret i både denne og who-kluds kategorien. Lejligheden var der til at rose begge, men prisen går officielt til Howard i denne uge. Med tre touchdowns var han en af de primære grunde til Bears’ tredje sejr i år.

Ugens Popcornøjeblik: Ugens fedeste øjeblik
Chiefs med et lækkert fake punt. Direkte snap til personal protector Albert Wilson, der løb den op igennem midten for et 50 yards touchdown.


Ravens’ conerback Lardarius Webb med en vild interception, hvor han nærmest flår bolden ud af hænderne på Dolphins’ receiver, og lige akkurat lander in-bounds.


 Chiefs’ Safety Eric Berrys hjemvenden til Atlanta. I hans hjemby lavede Eric Berry først en pick-six lige inden pausen, og til sidst afgjorde han kampen med et interception på Falcons’ 2-point conversion. Den returnede han hele vejen til Falcons’ end-zone og de to point gav Chiefs en 29-28 føring.

Vinder: Eric Berry
Få spillere fortjener så meget respekt som Eric Berry. Det er kun halvanden år siden, at Eric Berry kunne kalde sig rask igen efter sit kræftforløb. Dengang tog han tilbage til sin hjemby Atlanta for at modtage behandling, og søndag var han så tilbage for at spille for Chiefs mod Falcons. Her stod han for to af kampens helt store spil, og det er bare så fedt at se en spiller opnå store ting, ovenpå de ting han har været igennem. Det blev i alt til otte point fra Berrys side, og reelt kunne han have vundet guldkluden, men for mig er det største stadig øjeblikket, hvor man sidder tilbage med den største respekt for en stor spiller. Gør jer selv den tjeneste og se videoen nedenunder, hvor en fattet Berry fortæller om sit mindset, taknemmelighed og vejen tilbage.

4 KOMMENTARER

  1. Ang David Johnson, så står der at han havde over 200 yards i alt i kampen mod Redskins, men i beskrivelsen står der at der var 18 løb for 84 yards og 9 receptions for 91 yards, og jeg kunne ikke finde noget på nfl.com om at han havde nogle returns.

    Så mit matematik får det til 175 yards, hvilket stadigvæk er super imponerende, og helt sikker en Guldklud værd, men over 200 er det ikke….

    • Under Ugens Popcornøjeblik, hvor i giver Eric Berry prisen står der:
      “Det blev i alt til otte point fra Berrys side, og reelt kunne han have vundet gulvkluden”

      Mon ikke det skulle være Guldkluden?

      • Jesus, et par grimme fejl. Det beklager jeg. Godt at du er knivskarp. Det er nu rettet til. Tak for du læste med. Håber ikke jeg skræmte dig væk med mine blundere 🙂

        • Nej, jeg skal nok blive ved med at læse…. Synes det er en god opgørelse af ting der er sket i runden….
          Kunne bare ikke lade være med at skrive, da jeg kom til at sidde og undre mig…. 🙂

Comments are closed.