Det var ikke det stærkeste felt til guldkluden i år, men til gengæld var der hård kamp om gulvkluden, hvor en quarterback, en megastjerne og en offensiv linjemand var i en hård infight. Se vinderne af ugens priser.

Gode præstationer skal belønnes, og hver uge vil Gul Klud uddele fire priser.
Priserne er:
Ugens Guldklud (bedste præstation) 🏆
Ugens Gulvklud (værste præstation) 💩
Ugens Who-klud (Bedste præstation af lavt profileret spiller) 
Ugens Ungdomsklud (Bedste præstation af en rookie) 👶
Ugens Guldklud vil blive afgjort af en afstemning på vores Facebook-side, mens de andre priser bliver afgjort af Gul Kluds skribenter.

Ugens Guldklud🏆

Tyreek Hill, WR, Chiefs 6 receptions for 185 yards og 2 touchdowns
Kenyan Drake, RB, Dolphins 23 løb for 12 yards og 1 touchdown
Le’Veon Bell, RB, Steelers 18 løb for 76 yards og 5 receptions for 106 yards og 1 TD

Vinder: Le’Veon Bell

Le’Veon Bell fører ligaen i rushing yards med over 100 yards, men det tegner ikke et et helt korrekt billede. Bell har nemlig ikke været helt på sit tidligere topniveau. Forstå mig ret, han har stadig været rigtig, rigtig dygtig. Men i 2015 og 2016 var han simpelthen enestående. Nogle af de takter viste han i denne uges kamp mod Bengals. De 76 yards vælter ikke nogen bagover, men det var mange flere yards, end blokeringerne berettigede til. Derudover var han en force i kastespillet, hvor Pittsburgh i de seneste par uger virkelig har forstået at bruge Bell. De sidste to uger er det blevet til 17 receptions for  194 yards.

Ugens Gulvklud 💩

Jeff Allen, G, Texans 3 False starts i træk på det afgørende drive. Gjorde en 4th & 4 til en 4th & 19
Trevor Siemian, QB, Broncos Ramte kun på 19 ud af 41 kast for kun 200 yards. Han havde 0 touchdowns og 3 interceptions.
Rob Gronkowski, TE, Patriots Grimt sent hit til baghovedet af Tre’Davious White. Uacceptabelt af den ellers sympatiske stjerne.

Vinder: Rob Gronkowski

Jeg ved ikke, hvordan man laver tre false starts i træk – det er next-level idioti. Men på trods af dét tager Rob Gronkowski alligevel prisen. Hans svinestreg på Tre’Davious White hører simpelthen ingen steder hjemme. Et decideret albuestød/skulderstød med hele kropsvægten mod en på maven liggende forsvarsløs spillers baghoved efter spillet er ovre er simpelthen uacceptabelt. Det er en af de grimmeste ting, jeg har set længe, da dette intet med football har at gøre. JuJu Smith-Schuster fik også karantæne for et ulovligt hit og en taunting, men det hit var 5-10cm ulovligt og skete i et ærligt forsøg på at spille football. Hvordan de to ting kan sidestilles med kun en kamps karantæne er mig en gåde, men karantæner i NFL har selvfølgelig aldrig givet meget mening i NFL.

Ugens Who-klud ❓

Dean Lowry, DL, Packers 4 tacklinger, 1 sack, 2 pressures og et fumble samlet op og returneret for touchdown.
Peyton Barber, RB, Bucs 23 løb for 102 yards og 4 receptions for 41 yards
Xavien Howard, CB, Dolphins På 9 targets tillod han kun 2 catches for 30 yards. Han havde to interceptions, den ene returneret for touchdown. Derudover tre andre kast slået ned.

Vinder: Xavien Howard

Det har været meget op og ned for Xavien Howard (mest ned) i hans første lidt over halvanden sæson. I søndags var han dog på toppen, da han udnyttede Broncos’ inkompetente quarterbacks. Han fik hænderne på fem bolde, hvoraf to af dem blev intercepted. Forhåbentligt kan Howard bruge kampen til at få noget momentum og selvtillid, så han fremover også kan blive den solide cornerback, som Dolphins har savnet i noget tid.

Ugens Ungdomsklud 👶

Jamaal Williams, RB, Packers 21 løb for 113 yards og 1 touchdown
Evan Engram, TE, Giants 7 receptions for 99 yards og 1 touchdown
Alvin Kamara, RB, Saints 9 løb for 60 yards og 2 touchdowns. 5 receptions for 66 yards.

Vinder: Alvin Kamara

Fjerde gang i år. Denne gang var afstemningen tættere i nogle af de tidligere uger, men Kamara løb stadig med prisen. Der er efterhånden ikke flere superlativer at dele ud om Kamara. Hans skillset er fantastisk varieret, og Saints’ offensive trænerstab er fremragende til at udnytte hans kompetencer. Han bliver brugt som et altmuligtvåben, og efterhånden er han den vigtigste brik på deres angreb. Der skal gå meget galt, hvis Kamara ikke skal tage offensive rookie of the year efter sæsonen. Kareem Hunts dalende produktion har gjort Kamara til en oplagt vinder.