Hvilken fantastisk uge med NFL! Der var topunderholdning i flere kampe, og runden boomede med gode præstationer – specielt fra rookies og ukendte spillere. En katastrofal trænerbeslutning gjorde sig også fortjent til en pris, og du kan se alle vinderne her.


Gode præstationer skal belønnes, og hver uge vil Gul Klud uddele fire priser.
Priserne er:
Ugens Guldklud (bedste præstation) 🏆
Ugens Gulvklud (værste præstation) 💩
Ugens Who-klud (Bedste præstation af lavt profileret spiller) 
Ugens Ungdomsklud (Bedste præstation af en rookie) 👶
Ugens Guldklud vil blive afgjort af en afstemning på vores Facebook-side, mens de andre priser bliver afgjort af Gul Kluds skribenter.

Ugens Guldklud🏆

Antonio Brown, WR, Steelers 10 receptions for 144 yards og 3 touchdowns. 1 fumble, som holdet dog ikke mistede.
Keenan Allen, WR, Chargers 12 receptions for 159 yads og 2 touchdowns
Vontaze Burfict, LB, Bengals 12 tacklinger heriblandt 7 defensive stop. 1 sack og 1 forceret fumble.

Vinder: Antonio Brown

Antonio Brown elsker primetime, og det gik udover Titans i torsdags. Brown var fuldstændig ustoppelig, og det er endnu en gang en fantastisk sæson, som Brown er ved at sætte sammen. Ja, det er faktisk ikke kun et fantastisk år, der er en historisk god 5-årig periode. Antonio Brown har allerede nu flere receptions og yards end Jerry Rice, Randy, Mass Calvin Johnson og Tory Holt nogensinde havde over en 5 årig periode. Kun Marvin Harrison har flere catches og yards over 5 år, men her mangler Brown kun 12 receptions og 256 yards for at slå hans rekord. Brown har vel og mærket 6 kampe tilbage i år. Også rekorden for en 4-årig periode kan Brown slå. Her mangler han 497 yards over de sidste 6 kampe for at slå Harrisons yards rekord, mens 41 catches vil forbedre hans egen rekord for flest catches over en 4-årig periode. Ja, der bliver kastet mere i NFL nu end tidligere, men hvad, Antonio Brown har gang i, er simpelthen fænomenalt.

Ugens Gulvklud 💩

Sean McDermott, HC, Bills Bænkede Tyrod og satte Nathan Peterman ind. Peterman var ikke i nærheden af at være klar og kastede 5 interceptions for 14 kasteforsøg.
Brett Hundley, QB, Packers Ramte kun på 21 af 36 kast for 239 yards. 3 interceptions og et tabt fumble. Var derudover skyld i en god portion af de seks tilladte sacks
Kansas City Chiefs Mod et af ligaens dårligste hold formåede det tidligere 5-0 mandskab at score 9 point og tabe i overtime

Vinder: Sean McDermott

Denne beslutning var dårlig, da den blev taget inden kampen, og den viste sig at være en astronomisk ringe og pinlig beslutning efter kampen. Jeg bebrejder ikke Peterman, han er et femterundevalg, der tydeligvis ikke var klar, og han bliver kastet lige ind i armene på Joey Bosa og Melvin Ingram, der bare destruerer en dårlig Bills-linje. Alt skyld og kritik skal rettes mod Sean McDermott, der bænker en tålelig quarterback i form af Tyrod Taylor bare fordi, Tyrod ikke er McDermotts favorittype quarterback. Det gør han vel og mærket på et tidspunkt, hvor Bills stadig har alle chancer for at nå slutspillet og måske burde fokusere mere på, hvorfor forsvaret er gået fra et af ligaens bedste til et af ligaens værste på få uger. Og nej, det er ikke Tyrods skyld, at forsvaret falder helt sammen. Det værste af det hele er, at McDermott stadig ikke vil kalde Tyrod deres starter i den kommende weekends kamp. Hvis han holder fast i Peterman, er det indbegrebet af tanking, og så tror jeg ikke, at vi ser Bills i slutspillet for første gang siden 1999.

Ugens Who-klud ❓

James Burgess Jr., LB, Browns 16 tacklinger (9 assist), 3 TFLs, 1 sack og 1 QB hit
Ricky Seals-Jones, TE, Cardinals 3 receptions for 54 yards og 2 touchdowns
Patrick Robinson, CB, Eagles Tillod kun 3 catches for 16 yards på 7 targets. Havde 4 tacklinger, hvoraf 3 var defensive stop.

Vinder: James Burgess Jr.

Hvem? Ja, præcis! Derfor har vi denne kategori. Hvis jeg ikke havde bragt hans fine præstation op, havde du måske aldrig hørt navnet. I stedet kender du navnet på endnu en Browns-spiller (awesome, i know), og nu kan du pege på kampen mod Jaguars i 2017 som en breakout-kamp, hvis Burgess i fremtiden bliver en profil. Han har i år mest spillet en rotationsrolle på forsvaret, men efter Jamie Collins skade, blev han i weekenden forfremmet til starter. Den rolle udfyldte han på ganske imponerende vis, og det bliver meget spændende at følge Burgess i de kommende kampe. Jeg vil i hvert fald holde lidt ekstra øje med ham.

Ugens Ungdomsklud 👶

Derek Barnett, DE, Eagles 2 sacks, 3 QB hits og 1 pressure. Forceret en fumble, der blev returneret for touchdown.
Samaje Perine, RB, Redskins 23 løb for 117 og 1 touchdown
Budda Baker, DB, Cardinals 12 tacklinger, 1 sack, 2 forceret fumbles, den FF ene på hans sack, hvor han selv samler den op. Derudover 1 pass breakup og et punt downet på 1 yard linjen.

Vinder: Budda Baker

En spiller, der ligesom Burgess greb chancen efter en skade, var Cardinals’ rookie Budda Baker. Cardinals elsker at have defensive backs, der kan gøre lidt af det hele, og derfor linede Baker op både som safety, slotcorner og linebacker i løbet af kampen. Det er derfor retfærdigt på flere måder at sige, at Baker var her, der og alle vegne. Ikke blot spillede han en varieret rolle, men Baker fløj rundt og lavede den ene gode ting efter den anden. Omkring line of scrimmage var han en faktor både mod løbet og kastet, og som pass rusher gjorde han sig bemærket med et strip sack af Tom Savage. Selv på special teams var han et monster og stod for både en tackling og et punt downet på 1-yard linjen. Jeg glæder mig helt vildt til at se Baker få mere spilletid, han ligner en fantastisk playmaker.