Der er nu spillet flere kampe, end der er tilbage af grundspillet. En dag forsinket (beklager, eksamen skulle overstås) får i her de bedste og værste præstationer i 9. spillerunde af årets NFL-sæson.

Gode præstationer skal belønnes, og hver uge vil Gul Klud uddele fire priser.
Priserne er:
Ugens Guldklud (bedste præstation) 🏆
Ugens Gulvklud (værste præstation) 💩
Ugens Who-klud (Bedste præstation af lavt profileret spiller) 
Ugens Ungdomsklud (Bedste præstation af en rookie) 👶
Ugens Guldklud vil blive afgjort af en afstemning på vores Facebook-side, mens de andre priser bliver afgjort af Gul Kluds skribenter.

Ugens Guldklud🏆

T.Y. Hilton, WR, Colts 5 receptions for 175 yards og 2 touchdowns
Bobby Wagner, LB, Seahawks 12 tacklinger heriblandt 5 defensive stop mod løbet. Tillod kun 7 yards på 3 receptions i opdækningen. Og som pass rusher havde han et sack for en safety og et hurry
  Adrian Peterson, RB, Cardinals 37 løb for 159 yards.

Vinder: Bobby Wagner

Luke Kuechly har fortjent fået meget opmærksomhed blandt linebackere de seneste år, men Bobby Wagner har de sidste par år været på et lige så højt niveau. Weekendens kamp mod Redskins var blot endnu et bevis på Wagners tårnhøje niveau. Han var her, der og alle vegne og var en pestilens for Redskins’ angreb både mod løbet og kastet. Wagner er på vej mod hans tredje all-pro sæson, hvis det stod til mig, og det er langt fra usandsynligt, at Wagner i fremtiden er at finde i Hall of Fame. Indtil det bliver relevant kan vi blot nyde hans tilstedeværelse i midten af Seahawks’ forsvar.

Ugens Gulvklud 💩

Blair Walsh, K, Seahawks Missede tre field goals ud af tre mulige i nederlaget på 3 point
Julio Jones, WR, Falcons
Forfærdeligt drop helt alene i endzone på fjerde down nede med 10 point med otte minutter igen af fjerde quarter
WRs A.J. Green, Bengals, og Mike Evans, Bucs De to stjernereceivere overfaldt begge en modstander. Green blev smidt ud sammen med Jaguars corner Jalen Ramsey. Evans burde have været smidt ud

Vinder: Blair Walsh

Wagner var fænomenal, men en anden Seahawks-spiller fortjener en tur i skammekrogen. Og det er et sted, som Blair Walsh ikke er ubekendt med. Der er garanteret en god portion Vikings-fans, som har Walsh i skammekrogen forevigt. Men de kan så glæde sig over, at Seahawks, som drog fordel af Walshs misser, nu også mærker til Walshs manglende pålidelighed. I en division, hvor Rams kraftigt bejler til titlen, kan de tre forbiere blive meget dyre. Derfor Walsh en meget fortjent vinder af ugens gulvklud.

Ugens Who-klud ❓

Vonn Bell, S, Saints 5 tacklinger, 1 sack, 1 QB hit og 1 forceret fumble. I opdækningen tillod han 2 catches for 15 yards i hans retning
Jabaal Sheard, Edge, Colts 4 tacklinger, 2 sacks, 1 QB hit og 6 hurries
Eddie Pleasant, S, Texans 2 sacks, heriblandt et strip-sack, som blev returneret for touchdown. I alt 4 tacklinger og tillod 1 reception for 4 yards i opdækningen

Vinder: Eddie Pleasant

Eddie Pleasant spillede kun 22 snaps mod Colts i søndagens kamp, men han fik virkelig det maksimale ud af den begrænsede spilletid. Ikke mindst var den forcerede fumble, som blev returneret for touchdown af Lamarr Houston, et stort spil, der længe hold Texans inde i sagerne på trods af manglende offensiv kvalitet. På det første spil efter det følgende kickoff var Pleasant igen inde og sacke Colts’ quarterback, og det at have to sacks som en defensiv back er virkelig usædvanligt. En stor dag for en spiller, som sjældent trækker overskrifter.

Ugens Ungdomsklud 👶

Alvin Kamara, RB, Saints 10 løb for 66 yards og 1 touchdown. 6 catches for 84 yards og et touchdown
Corey Clement, RB, Eagles 12 løb for 51 yards og 2 touchdowns. 1 reception for 15 yards og 1 touchdown.
Reuben foster, LB, 49ers 14 tacklinger heriblandt 3 defensive stop mod løb løbe

Vinder: Alvin Kamara

Saints har fået en ny offensiv profil, og Drew Brees har fået endnu et fantastisk våben at give bolden. Alvin Kamara har været virkelig imponerende i år, og siden afskeden med Adrian Peterson har Kamara virkelig grebet chancen. Hans alsidige evner er et perfekt match i det varierede Saints-angreb, hvor Sean Payton og Drew Brees altid har fået meget ud af runningbacks, der også er stærke i kastespillet. Hvem husker ikke deres strålende brug af spillere som Reggie Bush, og Pierre Thomas. Alvin Kamara kan måske udvikle sig til en endnu bedre runner end de to, og for andet år i træk har Saints fundet en af de mest interessante rookie på andendagen af draften (Michael Thomas, 2016).