Wild Card-runden fuldendes med et brag af et opgør, når to af slutspillets varmeste hold tørner sammen på Lambeau Field. Det er Aaron Rodgers mod Eli Manning. Det er Packers mod Giants.

Den 20. januar 2008 tog Green Bay Packers imod New York Giants på Lambeau Field i NFC-mesterskabskampen, og opgøret blev mindeværdigt af mange årsager. Rent spillemæssigt udviklede kampen sig til et sandt drama, hvor New York Giants – som bekendt – sejrede efter forlængede spilletid, og sidenhen slog de ubesejrede New England Patriots i Super Bowl. For det andet – og med resultatet in mente – markerede kampen Brett Favres sidste som Packer, før det kontroversielle skifte til divisionsrivalerne, Minnesota Vikings. Sidst, men ikke mindst, så var det ekstremt koldt i Wisconsin dén aften, hvilket også prægede kampen i kraft af uhørte minusgrader. Summa summarum; det var et helt fantastisk opgør i slutspilssammenhæng, og jeg forventer et lignende drama, når New York Giants skal forsøge at gentage 23-20 sejrens bedrift på Lambeau Field anno 2017.
Spagnuolo skal sende presset!
Hvis New York Giants atter skal triumfere på Lambeau Field, så må Steve Spagnuolo ikke (!) gå på kompromis med sin aggressive forsvarsstil, som det var tilfældet i femte runde, hvor Giants tabte 23-16 til netop Packers. Selvfølgelig er det fristende at trække spillere tilbage i opdækningen, når Aaron Rodgers og resten af Packers’ angreb står over for én, men Giants’ defensive succes er først og fremmest baseret på Spagnuolos kreative pres.
Til trods for at Jordy Nelson har leveret en ’comeback-player-of-the-year’ præstation i 2016 med hele 14 touchdowns som følge, så vurderer jeg, at Janoris Jenkins kan dække den 31-årige receiver på ydersiden, mens Rodgers-Cromartie kan holde styr på Nelsons slot-ruter. Kan Giants lukke ned for Jordy Nelson ved at dedikere sig til mandsopdækningen, så kan Spagnuolo benytte sine kreative blitz-pakker til at diktere kampen.


Strategien kan naturligvis modargumenteres, da Aaron Rodgers er én af de bedste til at forlænge spillet og undvige presset. Foruden Jordy Nelson har især Davante Adams spillet sig ind i varmen med en monster-sæson, og Jared Cook bliver også kun bedre. Alligevel føler jeg, at Giants har størst chance for sejr ved at holde sig til sin defensive identitet. Send (!) presset, Spagnuolo!
På den offensive side af bolden ser jeg virkelig frem til at opleve Odell Beckham Jr., hvilket måske er for let sluppet i nærværende optakt. Hans håbløse udbrud og ufine spil taget til side, så er Odell Beckham Jr. en spektakulær spiller, der spiller sin første slutspilskamp i aften. Modsat ”OBJ” kan vi meget vel se tidligere undraftede Ladarius Gunter, som – bevares – har vist glimt af råt, atletisk talent, men ligeledes katastrofal disciplin i sin opdækning.
Gunter ser ud til at blive kastet ind i kampen som startende cornerback, da Quinten Rollins (nakkeskade + hjernerystelse) og Damarious Randall (knæ) døjer med skader, og førstnævnte er allerede dømt ude af aftenens slutspilsopgør. Alternativt kan Packers placere Micah Hyde på ydersiden, og således sætte sin lid til at dygtige Morgan Burnett kan klare safety-tjansen på egen hånd. Men under alle omstændigheder har den – antageligt – yderst motiverede Beckham Jr. en gunstig mulighed for at levere en kæmpe kamp.


Balance, balance… og mere balance!
New York Giants’ forsvar har – som nævnt foroven – leveret en formidabel sæson. Defensiven rangerer da også højt, når det kommer til forsvaret mod løbet, hvorfor Packers’ konverterede running back, Ty Montgomery, på papiret ser ud til at få en svær aften. Men i den forbindelse er det værd at bemærke, at Giants ikke har mødt iøjnefaldende modstand på running back-positionen i løbet af 2016 (Dwayne Washington, Robert Kelly, Terrance West, Jeremy Hill, etc.), og når de så har mødt spillere som Le’Veon Bell, Ezekiel Elliott – i seneste indbyrdes opgør – og Jordan Howard, så har forsvaret haft det svært.


Forsvarets succes er bygget op om evnen til at lægge pres på modstandernes quarterbacks, hvilket har udmøntet sig i 35 sacks, og derfor bør Packers og Mike McCarthy anlægge en mere balanceret strategi. For Aaron Rodgers har egenhændigt båret holdet i de seneste seks runder, men ved at tvinge Spagnuolos forsvar til at respektere Ty Montgomery vil Packers neutralisere Giants’ defensive styrke. Hertil hjælper det især, at Packers’ offensive linje har spillet forrygende godt i 2016.
Foruden vigtigheden af et balanceret angreb, så både må og skal Jared Cook fodres af Aaron Rodgers. Veteranen er efter min overbevisning en overset nøgle i Packers’ velsmurte angreb, da han med sin alsidighed kan stille op i samtlige angrebsformationer – og samtidig levere. Ydermere er Packers 8-2, når Cook spiller, hvilket taler sit tydelige sprog. Over for Cook står Landon Collins, som har haft en fænomenal sæson, hvorpå han kandiderer til titlen som årets bedste defensive spiller. Men er der ét område, hvor den spektakulære safety har sine begrænsninger, så er det i sin opdækning af tight ends. Aaron Rodgers vil uomtvisteligt udnytte dette mismatch, og således kan Cook – eller alternativt Richard Rodgers – meget vel komme til at spille en kampafgørende rolle.
https://twitter.com/NYGDaily/status/815929400889839617
Nu nævnte jeg tidligere muligheden for, at Packers – som følge af holdets skadeskvaler på cornerback-positionen – kunne placere Micah Hyde på ydersiden til at supplere Gunter. Trods den plausible løsning, så forventer jeg, at Dom Capers’ forsvar vil spille med to dybe spillere i opdækning til at assistere hvem end, der spiller cornerback-positionen. Packers vil ydermere drage fordel af, at Ben McAdoos angreb primært lever af at de korte ruter, hvorefter det er op til receiveren at præstere yards efter at have grebet bolden.
Derved slipper Eli Manning bolden hurtigt, hvorfor det ikke giver mening for Dom Capers at blitze sin modstander. I stedet kan spillerpersonalet roteres, og derfor synes det plausibelt, at Packers med god i sindet vil holde begge safeties tilbage for at assistere de lidende cornerbacks.
Ben McAdoo vs. Mike McCarthy
Det er ikke blot internt mellem spillerne, at vi finder interessante dueller, men også på sidelinjen, hvor den tidligere Packers-assistent (tight end-træner fra 2006-2011 og quarterback-træner fra 2011-2013) Ben McAdoo står over for sin mentor, Mike McCarthy. Foruden trænernes fælles tid i Packers har McCarthy og McAdoo arbejdet sammen i både New Orleans og San Francisco.
Ben McAdoo har selvsagt haft stor succes i sin første sæson som cheftræner i New York Giants, hvor hans 11 sejre blot kan matches af Dan Reeves’ Giants-mandskab i 1993. Men kan McAdoo fortsætte sin imponerende stime – efter at have tabt det første opgør til sin gamle chef i spilleuge fem? Den indbyrdes rivalisering vil uomtvisteligt give opgøret lidt ekstra krydderi, og det store spørgsmål bliver, hvem af parterne der kan udnytte sin indgående viden om modstanderens kvaliteter og svagheder bedst?
Vigtige skader
New York Giants’ defensive end, Jason Pierre-Paul døjer fortsat med en muskelskade, og har derfor ikke trænet i ugens løb. Det betyder med andre ord, at vi sandsynligvis ikke får den dygtige pass-rusher at se i aften.
Som tidligere nævnt, så døjer Packers især med skader på cornerback-positionen, men også wide receiver, Randall Cobb, har kæmpet med ankelproblemer, hvorfor den 26-årige spiller ikke har været i kampaktion siden spilleuge 14. Ydermere er Bryan Bulaga og J.C. Tretter tvivlsomme på den offensive linje.
Endelig vurdering
Til trods for at New York Giants historisk set har gjort livet svært for Green Bay Packers i slutspillet (Giants slog Packers i hhv. 2007- og 2011-sæsonen), så tror jeg på Aaron Rodgers og kompagni. Jeg forventer, at Rodgers formår at drille Giants’ pass rush og fortsætte sit MVP-kaliber spil, som han har vist i de seneste seks kampe. Jeg tror med andre ord ikke på, at Eli Manning – trods Packers’ defensive skadesproblemer – kan følge med Rodgers’ point-tempo. Packers vinder 27-17.

RELATEREDE ARTIKLERMERE AF SAMME FORFATTER