Cornerback Tramon Williams vender tilbage til Packers efter tre sæsoner andetsteds.

Den 35-årige veteran, Tramon Williams, brugte tidligere otte år hos Green Bay Packers, hvortil han var afgørende for holdets Super Bowl-triumf i 2010. I den sæson leverede Williams seks interceptions, og spillede sig således i Pro Bowl. Nu – efter to sæsoner hos Cleveland Browns og en enkelt sæson hos Arizona Cardinals, er han tilbage i Green Bay.

Green Bay Packers har utvivlsomt været på jagt efter forstærkninger til cornerback-positionen. De forsøgte både at tilknytte Kyle Fuller fra divisionsrivalerne fra Chicago Bears, men uden held siden Bears matchede tilbuddet. Ydermere meldes Packers også at have vist interesse for både Bashaud Breeland og Trumaine Johnson.

Tramon Williams kommer derfor til at bidrage med tiltrængt kvalitet og ikke mindst erfaring til et ungt og skrøbeligt secondary i Green Bay, der i forvejen har mistet profiler såsom Morgan Burnett og Damarious Randall.