Packers-runningback Ty Montgomery måtte udgå TNF-opgøret mod Bears med brækkede ribben, mens Davante Adams blev kørt fra banen efter et uhyggeligt hit.

Ty Montgomery var flyvende i begyndelsen af torsdagskampen mod Chicago Bears, men Packers-runningbacken måtte desværre udgå med en skade, der har vist sig at være flere brækkede ribben.


Den vævre runningback og tidligere wide receiver er naturligvis ude resten af kampen.
Montgomery pådrog sig skaden i første quarter og spillede angiveligt videre til at starte med. Det er endnu uklart, hvor længe de brækkede ribben vil holde playmakeren ude. Ty Montgomery havde præsteret 28 yards på fem løb inden skaden.
Adams udgår efter uhyggeligt hit
I tredje quarter måtte Packers se endnu en vigtig brik på angrebet udgå. Wide receiver Davante Adams modtog et brutalt hit til hovedet af linebacker Danny Trevathan og måtte transporteres fra banen. Omfanget af skaden er endnu ikke kendt. Heldigvis kunne receiveren give “thumbs up” på vej fra banen.


Opdatering: Packers meddeleler på Twitter, at Adams er ved fuld bevidsthed og kan føle alle dele af sin krop. Han er blevet transporteret på hospitalet for at blive undersøgt for skader i hovedet og nakken.


Trevathan kan meget vel se frem til karantæne for spillet, da NFL inden sæsonen indførte en regel om karantæne for “egregious hits.” Du kan se spillet herunder. Vi advarer om stærke billeder. 

1 KOMMENTAR

  1. Et helt unødigt hit, da Adams allerede var tacklet, tæt på mordforsøg på åben skærm. Forstår ikke hvorfor Trevathan ikke blev ejected med det samme, NFL tale konstant om spillernes sikkerhed, men når sådan noget sker, har det ingen konsekvens før efter kampen. Havde Trevathan skubbet en spiller, eller hoveret over et godt spil, ja så havde han fået en advarsel, men efter den tackling i nat, ja så skete der okke mere end Bears fik en 15 yards straf. Stupie regler er der mange af i NFL.

Comments are closed.