Green Bays defensive profil er, efter at have set Aaron Rodgers genoptræningsforløb, af den holdning at holdet ikke skulle have puttet quarterbacken på IR-listen, der betyder at en spiller skal være ude 8 spillerunder før han kan komme tilbage.

Matthews fik selv en lyskeskade i uge 11 kampen mod Baltimore Ravens, og har derfor været en del af genoptræningsholdet sammen med Rodgers: “At have været i genoptræningsgruppe med Aaron og have mulighed for at se hvad han har været i stand til, har fået mig til at tænke at vi nok skulle have holdt ham af IR-listen. Sådan som han er kommet tilbage og sådan som han kaster boldene præcisions mæssigt, er imponerende“.


Aaron Rodgers blev skadet tidligt i første quarter af uge 6 kampen mod Minnesota Vikings, og blev puttet på IR-listen den følgende fredag. Han kan i slutningen af denne uge begynde at træne med resten af holdkammeraterne igen, men han vil ikke kunne spille med før uge 15 kampen mod Carolina Panthers. Da Rodgers blev skadet lå Packers flot 4-1 trods et på papiret svært program, med sejre mod bla. Seattle Seahawks, Atlanta Falcons og Dallas Cowboys. Siden da er det gået noget ned af bakke for ostehovederne, der i skrivende stund ligger 5-6 og formentligt vil skulle vinde alle resterende 5 kampe for at få en billet til playoff i en stærk NFC.
Der er dog grund til optimisme. Efter nogle mildt sagt tvivlsomme præstationer af backup Brett Hundley (bla. et 23-0 nederlag til Ravens) klikkede det hele pludseligt for 3. årsspilleren, der gav Pittsburgh Steelers en gevaldig overraskelse og næsten nappede sejren i en spændende 28-31 kamp.


Kan Hundley holde nogenlunde liv i angrebet og hive sejrene hjem mod to overkommelige modstandere i form af Tamba Bay og Cleveland Browns, og bliver Rodgers genoptræning ved med at gå i den rigtige retning, kan det pludseligt blive en meget spændende December for fans af “The Green and Gold”.