Seattle Seahawks fritstillede kicker Jason Myers kort før 2018-sæsonen. Myers blev efterfølgende hentet af New York Jets, hvor han gjorde det så godt, at han blev udtaget til Pro Bowl. Nu får Myers endnu en chance i Seattle. Holdet er blevet enige med Myers om en fireårig aftale til en samlet værdi af 15-16 millioner dollar

Seahawks har hentet nyt blod til kickerpositionen.

Blot syv måneder efter de fritstillede ham, har Seahawks valgt at hente Jason Myers tilbage til klubben på en fireårig aftale. Ifølge ESPN’s Dianna Russini giver kontrakten Myers en årsløn på omtrent 4 millioner dollar.

Myers blev hentet af Seattle før sidste sæson, men tabte holdets interne kickerkamp til veteranen Sebastian Janikowski. Derfor blev han fyret af Seattle 20. august 2018. Myers brugte dog kun en enkelt dag som arbejdsløs, før New York Jets hyrede ham på en etårig kontrakt. Den 27-årige kicker ramte på 33 af 36 forsøg, hvoraf fem var fra mere ned 55 yards ude – en NFL-rekord.