Washington Redskins har sikret sig den erfarne pass rusher, Pernell McPhee, der har spillet de senester tre sæsoner hos Chicago Bears.

Efter at være blevet fritstillet af Chicago Bears for nylig, har Pernell McPhee fundet sin næste klub. Han skifter nemlig til Washington Redskins. Det meddeler klubben på twitter.

I Washington bliver McPhee en rotationsspiller på outside linebacker i deres 3-4-forsvar og vil være en reserve for Ryan Kerrigan og Preston Smith. Her vil han formentlig erstatte Trent Murphy, der forlod hovedstaden til fordel for Buffalo, og Junior Gallette, der heller ikke får forlænget aftalen.

Han har spillet de forgangne tre sæsoner hos Bears. Inden han skiftede til Bears, spillede han fire år hos Baltimore Ravens. McPhee har i alt stået for 31 sacks i løbet af sine hidtil syv sæsoner i NFL.