New England Patriots henter defensive tackle Danny Shelton hos trade-glade Cleveland Browns til at udfylde et hul på AFC-mestrenes forsvar. Browns får et tredjerundevalg i 2019 for Shelton, men sender også et femterundevalg til New England.

Cleveland Browns følger op på fredagens trade-madness. Denne gang giver holdet en spiller væk frem for at hente en til klubben. Danny Shelton, som Browns valgte i første runde af 2015 Draften, skifter Dawg Pound og Browns ud med Bill Belichick og New England Patriots.

***Læs: Browns trader to draftvalg for Landry

Den kæmpestore defensive tackle sendes til New England, mens de to mandskaber bytter midtrundedraftvalg. Patriots modtager Shelton og et femterundevalg i årets draft, mens Cleveland får Patriots’ tredjerundevalg i 2019 Draften som kompensation for at lade den 24-årige forsvarsspiller gå til New England.

***Læs: Overblik over de seneste free agency-nyheder

Handlen sker dagen efter, at Browns gik trade-amok med hele tre store byttehandler, hvor wide receiver Jarvis Landry, quarterback Tyrod Taylor og cornerback Damarious Randall blev hentet til. Sidstnævnte kom til i en trade, der sendte den unge signal-caller DeShone Kizer til Green Bay.

I Danny Shelton får New England en stærk run-stopper, der udfylder et seriøst mangel på den defensive linje, efter Alan Branch blev fritstillet tidligere på ugen.