Den rutinerede Josh McCown er stadig på jobjagt. Han har netop forladt New York Jets uden en aftale.

McCown har netop forladt Jets, men der er ikke blevet underskrevet nogle papirer. McCown er derfor stadig på jagt efter et job et sted i ligaen.
Jets har ellers et stort åbnet hul på pladsen som startende quarterback. Efter at Geno Smith forlod holdet til fordel for det andet New York hold (Selvom ingen af holdene ligger i New York), står Jets tilbage med Christian Hackenberg og Bryce Petty som eneste alternativer.
Jets er derfor også en af favoritterne til at hente en quarterback ind i draften, hvor de ligger lunt i svinget som #6 bag 5 hold, hvor det reelt kun er Browns, som mangler en quarterback.


Skulle Jets alligevel vælge at tage en veteran ind, som kan fungerer som overgangsfigur for en af de to unge eller en ny quarterback, så er der stadig en smule at vælge mellem på det frie marked. Jay Cutler har været nævnt flere gange, mens også RGIII, Chase Daniels og Colin Kaepernick kan være potentielle emner.