Der er stadigvæk spillere på markedet, og dermed er der fortsat muligheder for at dumme sig, Men Free Agency-bølgerne er ved at lægge sig og derfor kigger vi her nærmere på de dårligste handler indtil videre.

5. Terrance Williams, WR, Cowboys
Som sådan er Terrance Williams’ kontrakt ikke håbløs, men Cowboys fortjener alligevel en plads på denne liste.
Cowboys valgte super ulogisk at bruge en stor del af deres begrænsede økonomiske rådighedsbeløb på femte-optionen i angrebet, selvom free agents Ronald Leary, Brandon Carr, Morris Claiborne, JJ Wilcox og Barry Church alle ville give mere mening i mit hoved. Efter afgangen af venstre guarden Leary til Broncos og med pensionen af Doug Free er holdets fundament – den dominerende offensive linje – i fare for kunne få en problematisk spiller ind i startformationen.
Tillykke med femtepladsen, Dallas Cowboys.
4. Dre Kirkpatrick, CB, Bengals
Bengals havde allerede Adam Jones, William Jackson, Darqueze Dennard og Josh Shaw, men alligevel er Kirkpatrick nu sikret 20+ millioner dollars over to sæsoner eller 32+ millioner dollars over tre. Selvom Bengals på nuværende tidspunkt har tæt på 40 millioner dollars tilbage under lønloftet blev Dre Kirkpatrick prioriteret over både Kevin Zeitler og Andrew Whitworth. Det er næsten ubeskriveligt, hvor dårligt et valg, jeg synes, at det er. Den eneste grund til, at Bengals ikke er højere på listen, er, at Kirkpatrick trods alt har fornuftig kvalitet.
3. Malcolm Smith, LB, 49ers
San Francsisco 49ers har mange penge at gøre med, og det har de senest vist ved at give Raiders’ backup-linebacker, Malcolm Smith, lidt over fem millioner dollars om året. Det er en rædderlig aftale for 49ers, der tilmed ikke kan slippe ud af aftalen på fornuftige præmisser før 2020.
2. Marcus Cooper, CB, Bears
Chicago Bears’ dårligste aftale i denne offseason må blive signingen af Marcus Cooper. Han har fået en 4-årig aftale til maksimalt 16 millioner dollars, heraf 6 millioner garanterede, for at være Chicagos fjerdebedste cornerback bag Prince Amukamara, Kyle Fuller og Bryce Callahan. Måske er Cre’von LeBlanc eller en af de andre unge defensive backs på i truppen også bedre end Cooper.
Hvis ikke Cooper havde fået 6 millioner dollars garanteret, ville jeg næsten garantere, at han blev fyret inden sæsonstart. Jeg tager imod væddemål, hvis nogen tør satse imod, at Cooper bliver fyret efter denne sæson – ja, måske endda i løbet af sæson a la Coty Sensabaugh sidste år.
1.  Jermain Gresham, TE, Cardinals
Hvad end Gresham betaler sin agent, er det ikke nok. Cardinals bruger mest deres tight ends til at blokere. Alligevel har Gresham fået 4 år med en omtrentlig årlig gennemsnitsløn på 7 millioner dollars.

2 KOMMENTARER

  1. Hej Dennis
    Jeg forstår ikke lige helt din analyse af Malcolm Smith som backup-linebacker.
    Ud fra hvad jeg kan se, så startede han inde i 14 kamp i sæson 16/17 og 16 kamp i sæsonen 15/16
    Begge år førte han med flest taklinger i Oakland.!!! 122 i sæson 15/16 og 103 i sæsonen 16/17

    • Det er korrekt, at han spillede meget. Det, jeg forsøgte at skrive, var, at Malcolm Smith spiller som en backup-linebacker 🙂

Comments are closed.