Der er stadigvæk gode spillere på markedet, men bølgerne er ved at lægge sig efter de indledende Free Agency-øvelser og derfor kigger vi her nærmere på de bedste handler indtil videre.

Det er sjældent de mest omtalte handler, der er de bedste. I år er der både nogle store og små navne indblandet i det, jeg, som Gul Kluds selverklærede Free Agency-ekspert, betegner som de fem bedste handler i free agency per dags dato.
5Chance Warmack, G, Eagles
Denne aftale må være det, man i fantasy football kalder en ”lav risiko, stort potentiale”-flier. Warmack får en et-årig kontrakt til under to millioner dollars, og hvis han ikke er klar efter sin skade fra sidste år, koster det ikke Eagles mange håndører. Omvendt er Warmack en spiller, der har evnerne til at være en fornuftig starter i NFL, når han er skadesfri.
4. Brock Osweiler, QB, Tradet fra Texans til Browns
Allerede inden sæsonen vidste de fleste, at Brock Osweiler er en dårlig quarterback. Texans tog dog chancen og brændte sig. Nu redder de så situationen på bedst mulig måde, selvom det koster dem et andetrundevalg i 2018-draften. Egentlig troede jeg, at Texans nærmest allerede havde sikret sig Tony Romo som afløser, men fordi der endnu ikke er sket noget på den front, må Texans tage til takke med fjerdepladsen her. Får de Romo halet i land, er jeg tilbøjelig til at give Texans førstepladsen.
3. Brock Osweiler, QB, tradet til Browns
Jeg kommer til at lyde som den mest gammelkloge person, når jeg her skriver, at det er på tide, at et trade af denne type skete. Cleveland har uendelig meget plads under lønloftet og har taget imod Osweilers kontrakt for at få et ekstra andetrundevalg i draften. Der har været snak om, at Osweiler kan blive fritstillet af Browns, men hvis jeg var Browns-GM, ville jeg have ham med i camp og tage den derfra. Jeg er lidt utryk ved at sige det, men det her er godt lavet af Cleveland.
2. Brandon Marshall, WR, Giants
Det kan godt være, at Brandon Marshall i 2016 havde en af sine dårligere sæsoner både statistisk og spillemæssigt, men det er svært at klandre ham for meget med de quarterbacks, Jets kunne mønstre. Hos Giants bliver han en del af en frygtindgydende trio sammen med Odell Beckham og Sterling Shepard. Kæmpe steal! Egentlig var Marshall ikke en del af free agent-klassen, men handlen skete på nogenlunde samme tidspunkt som resten, og derfor har jeg inkluderet ham.
1. JC Tretter, C, Browns
”Som Chargers-fan var JC Tretter nok den spiller, jeg helst så lande i klubben i dette års Free Agency, men med Browns’ økonomiske muskler viste det sig urealistisk”, havde jeg planlagt at skrive. Nu er det så klart, at Cleveland slipper med en 3-årig kontrakt til 5,5 millioner dollars om året. Tretter har ikke spillet mange kampe, men for mig at se er det ret sikkert, at 26-årige JC Tretter – som minimum – vil være en over middel center i NFL.
Det var så de fem bedste handler i free agency-perioden. Senere vil de fem dårligste handler også være at finde her på sitet.