Kicker positionen har været et problem for Chargers de seneste sæsoner. Nu håber holdet, at Caleb Sturgis kan hjælpe på problemerne.

Special teams har længe været et stort problem for Chargers, og i sidste sæson kostede den unge kicker Younghoe Koo et par kampe ved at misse nogle afgørende field goals. Siden blev han fyret, og Chargers kørte resten af sæsonen med først erfarne Nick Folk og siden den unde Nick Rose.

Ingen af dem var dog overbevisende, og derfor skal Chargers have fundet et bedre svar i 2018. Det svar kunne måske være Caleb Sturgis, der har fået en to årig aftale med Los Angeles-holdet.

28-årige Sturgis har været hos Eagles de sidste tre sæsoner, hvor han rimelig succesfuld i 2015 og 2016. I sidste sæson blev han dog skadet i første spillerunde, og spillede ikke resten af sæsonen, da Eagles fandt et yngre alternativ i Jake Elliott.

Før hans tre sæsoner hos Eagles var han hos Dolphins i to sæsoner, og han ligner en tidlig favorit til at vinde kicker-jobbet hos Chargers. Han skal dog kæmpe med adskillige andre kickere, da Chargers uden tvivl vil afsøge alle muligheder for endelig at lukke hullet. Udover Sturgis har Chargers også førnævnte Nick Rose og det tidligere Buccaneers-flop Robert Aguayo.