Kansas City Chiefs skal tage en stor beslutning inden fristen for ’franchise tags’ på onsdag, da hverken Dontari Poe eller Eric Berry har underskrevet en længere aftale.

To af Kansas City Chiefs’ store stjerner i forsvaret, defensive tackle Dontari Poe og safety Eric Berry, står til at ramme markedet når free agency begynder d. 9 marts. Det er dog højst sandsynligt at Chiefs vælger at ’franchise tagge’ en af dem. Det er på ingen måde en let beslutning, men ESPNs Ed Werder rapporter dog at Chiefs vil vælge Berry


Berry, der også blev ’tagget’ sidste år , vil stå til at tjene 12,96 millioner dollars næste sæson. Det vil dog være et spændende valg, da hovedpersonen adskillelige gange har udtalt at han ville nægte at spille under et ’tag’


Det skyldes at Berry nok retmæssigt føler at han fortjener at være en af ligaens bedst betalte safeties ovenpå endnu en All-Pro sæson. Selvom 13 millioner dollars lyder af meget, er det dog mindre end hvad Berry vil kunne tjene fra en længerevarende kontrakt. Derudover kan en NFL-spillers karriere hurtig spoleres ved en uheldig skade som potentielt kan reducere hans værdi.
Det er dog ikke udelukket at Berry og Chiefs bliver enige om en aftale. I så fald, vil Chiefs have muligheden for beholde begge to ved at ‘tagge’ Poe istedet.