DM Playoffs 2016

DM i Fantasy 2016 er afgjort efter en hæsblæsende finale.
Vi fra Dynasty 2544 ønsker ZekeZeke stort tillykke med titlen som årets Danmarksmester i Fantasy Football. Med titlen følger en check på 1500 kr. og naturligvis æren og stoltheden der varer for evigt. Vi kan allerede nu afsløre at der kommer et DM igen til næste år, så du kan godt begynde at glæde dig til det igen bliver sensommer. Vi vil naturligvis gerne have endnu flere deltagere med, så vi kan få endnu flere til at forstå, at NFL Football simpelthen er verdens fedeste sport. Tilmelding til det kommende års DM åbner medio juni 2017, så tag fat i en kammerat, en kollega eller et familiemedlem og inviter dem med ind i fællesskabet. I den kommende sæson vil præmierne blive endnu flere og endnu bedre, så der kommer endnu en god grund til at spille med. Vi på Dynasty 2544 arrangerer det her på baggrund af en stor passion for NFL og vi vil gerne optimere det produkt som vi leverer. Har du kommentarer eller ideer til forbedringer så hører vi meget gerne fra dig, på vores Facebook gruppe. Vi kan ikke love at vi ændrer alting, men vi kan garantere at alle forslag tages med i vores evaluering (januar 2017) og bliver som minimum drøftet i styregruppen.

Vi fra Dynasty 2544 siger tusind tak for et spændende efterår og vil gerne ønske jer allesammen et rigtigt godt nytår.

Tusind tak for i år og på gensyn i 2017

We all love Fantasy Football
Dynasty 2544

Skrevet af Frans Traczyk Larsen (Dynasty 2544)