Torsdag sættes 2017-draften igang, og i den forbindelse kommer vores to filmnørder, Lars Aanæs og Dennis Cordsen, med deres rangeringer af årets bedste spillere. Vi er kommet til tackles.

Første runde af årets draft afvikles natten til fredag den 28. april, og her på Gul Klud vil vi dække eventet tæt. Et af vores elementer i år bliver en gennemgang af positionerne. Dennis’ top 10 over tackles er som følger:

 Gul kluds top 10 over offensive tackles.
(anslået runde i parentes)

player photo 1. Ryan Ramczyk, Wisconsin (1B)
Højde: 197 cm
Vægt: 141 kg
player photo 2. Cameron Robinson, Alabama (2A)
Højde: 198 cm
Vægt: 146 kg
player photo 3. Conor McDermott, UCLA (3C)
Højde: 203 cm
Vægt: 139 kg
player photo 4. Antonio Garcia, Troy (3C)
Højde: 198 cm
Vægt: 137 kg
player photo 5. David Sharpe, Florida (5)
Højde: 199 cm
Vægt: 156 kg
player photo 6. Storm Norton, Toledo (6)
Højde: 200 cm
Vægt: 139 kg
Victor Salako 7. Victor Salako, Oklahoma State (6)
Højde: 198 cm
Vægt: 143 kg
player photo 8. Will Holden, Vanderbilt (6)
Højde: 201 cm
Vægt: 141 kg
player photo 9. Dan Skipper, Arkansas (6)
Højde: 208 cm
Vægt: 140 kg
player photo 10. Eric Magnusson, Michigan (6)
Højde: 196 cm
Vægt: 138 kg

Kommentar:
Sidste års draft havde Ronnie Stanley, Laremy Tunsil, Jack Conklin og Taylor Decker. I år er de to eneste fornuftige muligheder i første runde Ryan Ramczyk og Cam Robinson.
Ingen af de to virker dog som så sikre, som jeg synes, at Stanley, Tunsil og Decker var op til sidste års draft.
Ramczyk er forholdsvis ny i amerikansk football på topniveau, og inden 2016-sæson hos Wisconsin spillede han for Wisconsin-Stevens Point – en division 3-skole jeg aldrig havde hørt om, før jeg skrev disse linjer.
Robinson har modsat Ramczyk spillet en del kampe på det højeste collegeniveau, men selve spillet har ikke altid været så godt, som mange gerne vil gøre det. For eksempel roses Cam Robinson ofte for, at han lukkede draftens bedste spiller, Myles Garrett, ned i 2016-sæsonen. Hvad folk ofte glemmer at nævne i den sammenhæng er dog, at Garrett spillede med en skade, der gjorde, at han ikke spillede de to efterfølgende kampe og faktisk næsten heller ikke spillede i de to kampe før Alabama-kampen.
På tredjepladsen har jeg Conor McDermott fra UCLA. McDermott blev rundbarberet af Myles Garrett i sæsonens første kamp, men faktisk spillede han godt imod andre store skoler som USC og Stanford.
Sidste spiller, jeg vil nævne, er Antonio Garcia. Garcia mangler noget styrke og noget finpudsning, men atletisk virker han dygtig, og hvis han får tid, kan han udvikle sig til en fin starter i løbet af et par sæsoner. 
Jeg har set 18 tackles og Andreas Knappe har fået en 13. plads – Der kommer en scouting report snarest.
Vi har tidligere kigget på guards og centereDLEDGEslinebackerecornerbacks og safeties. Hvis I har ros/ris til opsætning eller indhold, så skriv i kommentarfeltet eller fang os på Facebook 🙈