Der er lidt under en uge til, at 2017-draftens første spiller vælges. I den forbindelse kommer vores to filmnørder, Lars Aanæs og Dennis Cordsen, med sine rangeringer af årets bedste spillere. Fjerde top 10 omhandler draftens Pass-rushere.

Første runde af årets draft afvikles natten til fredag den 28. april, og her på Gul Klud vil vi dække eventet tæt. Et af vores elementer i år bliver en gennemgang af positionerne. Mandag kiggede Dennis på safeties, og tirsdag og onsdag kiggede Lars på cornerbacks og linebackers. I dag er Dennis gået videre til draftklassens EDGE-rushere.

 Gul kluds top 10 over EDGE-spillere
(anslået runde i parentes)

player photo 1. Myles Garrett, Texas A&M, (1A)
Højde: 193 cm
Vægt: 123 kg
player photo 2. Solomon Thomas, Stanford, (1B)
Højde: 191 cm
Vægt: 124 kg
player photo 3. Taco Charlton, Michigan (1C)
Højde: 198 cm
Vægt: 126 kg
player photo 4. T.J Watt, Wisconsin (2A)
Højde: 194 cm
Vægt: 114 kg
player photo 5. Derek Barnett, Tennessee (2A)
Højde: 191 cm
Vægt: 117 k8
player photo 6. Carl Lawson, Auburn (2B)
Højde: 188 cm
Vægt: 118 kg
player photo 7. Tyus Bowser, Houston (2B)
Højde: 192 cm
Vægt: 112 kg
player photo 8. Jordan Willis, Kansas State (2B)
Højde: 193 cm
Vægt: 116 kg
player photo 9. Tim Williams, Alabama (2C)
Højde: 191 cm
Vægt: 111 kg
player photo 10. Derek Rivers, Youngstown State (3A)
Højde: 193 cm
Vægt: 112 kg

Kommentar:
Her er listet 10 spillere, og ingen af de 10 kan jeg udelukke vil blive draftet i første runde – ligesom jeg iøvrigt heller ikke kan med de næste i rækken, der er Takkarist McKinley, Charles Harris og Joe Mathis. EDGE-rusher-årgangen er latterligt god, ligesom cornerback og safety er det.
Der er dog kun én spiller helt i toppen, og det er Myles Garrett. Garrett døjede med skader i løbet af sin sidste college-sæson, og det har fået enkelte til at tvivle en smule på Texas A&M-pass rusheren på baggrund af manglende sacks i college. Det er dog tidligere set, at sacks i college ikke er det vigtigste for succes i NFL, og lige nu giver bookmakerne nærmest odds 1.00 på, at Myles Garrett er 2017-draftens førstedraftede spiller 
De atletiske evner er alfa og omega for pass rushernes succes i NFL, og de evner har Myles Garrett, Solomon Thomas, T.J Watt, Tyus Bowser og Jordan Willis alle i overflod.
Solomon Thomas er en type, der kan spille EDGE på de tidlige downs for så at rykke indvendigt på åbenlyse kastedowns, hvor han er rigtig dygtige til at skyde gaps.
Derek Barnett har modsat de ovenstående ikke vist de bedste atletiske evner, og i college levede han meget på at time snappet, hvilket er sværere at gøre i NFL. Barnett er dog stærk mod løbet og er fornuftig bruger af teknik i forsøget på at nedlægge modstanderens quarterback.
De mest rå spillere må forventes at være T.J Watt og Tyus Bowser, og der har også været snak om, at de måske kan blive rykket til linebacker i NFL – En rolle jeg dog personligt ikke vil stole på, at Bowser kan udfylde.
Tim Williams har haft en del problemer udenfor banen. På banen er fysisk og solid i løbeforsvaret, men han ikke en spiller, der vil slå NFL-tackles udenom gang på gang.
Derek Rivers kommer fra en mindre skole og er lidt et Wild Card. Jeg har læst om dygtige football-folk, der mener, at han er klassens andenbedste pass rusher, og jeg har også læst om tilsvarende dygtige folk, der mener, at han ikke skal draftes før fjerde runde…

Det var fjerde positionsliste af elleve op til draften, efter at vi tidligere har kigget på linebackere,  cornerbacks og safeties. Hvis I har ros/ris til opsætning eller indhold, så skriv i kommentarfeltet eller fang os på Facebook 🙈