Midt under første runde af draften er Steelers og Raiders blevet enige om et trade af wide receiver Martavis Bryant. Raiders sender draftens 79. valg den anden vej.

En draftdag spækket med trades, blev for en stund afbrudt af en trade der ikke involverede nogle førsterundevalg. Raiders er blevet enige med Steelers om en handel der sender den talentfulde Martavis Bryant til Raiders, imens Steelers modtager Raiders tredjerundevalg.

Traden sker efter en sæson hvor Steelers rookie JuJu Smith Schuster overtog andenreceiver rollen fra Martavis Bryant, og efter en offseason hvor Raiders mistede deres andenreceiver Allen Hurns. Handlen giver altså fin mening for begge hold.

Martavis Bryant greb i 2017-sæsonen 50 bolde for 603 yards og 3 touchdowns. Han er umådeligt talentfuld, men han er også en problematisk spiller der har været suspenderet ad flere omgange. Han passer dog godt til den traditionelle “større, hurtigere, stærkere” tankegang Raiders havde under den tidligere holdejer Al Davis, der var ejer sidst Jon Gruden var Raiders træner. Hvis Gruden kan få Bryant til at holde stien ren, har holdet pludselig en rigtig spændende receivertrio i Cooper, Bryant og den aldrende Jordy Nelson, der kom til før draften fra Green Bay Packers.