Ezekiel Elliott satte standarden for rookie runningbacks sidste år, da han løb for 1631 yards og 15 touchdowns. Derfor ar flere folk også spændte på at se, hvor hurtigt dette års runningbacks kunne løbe tiden.

Inden vi kaster os ud i øvelsen, er det værd at nævne, at der var en væsentlig forskel på spillernes vægt, da disse blev indvejet. Dalvin Cook fra Florida St vejede 210 pund (95kg), mens Leonard Fournette vejede 240 pund (108 kg). Derfor havde Cook en lille fordel, da han havde færre kg at slæbe over stregen.


Fournette sagde selv, at mange af hans kg var vand, og at han regnede med at miste nogle af de kg igen efter combinen. Det lod dog ikke til at påvirke den store runningback, som lå side om side med de øvrige backs.

Cook og Fournette er to meget forskellige typer runningbacks, så man kan ikke sige, at den ene har overtaget over den anden – Det er mere afhængigt af, hvilket system de enkelte spillere bliver valgt ind i. Men man må indrømme, at Fournettes aktie steg en smule.
Det er også værd at nævne, at en af draftens højest rangerede runningbacks, Christian McCaffrey fra Stanford, ikke er med i denne video. Han blev også slået af Zeke Elliotts 4.47, men ikke med meget – Han løb nemlig 40 yards på 4.49 sekunder. Derudover imponerede han stort i positionsøvelserne, hvor han så meget flydende ud.