Når tredjedagen af NFL-draften afvikles lørdag bliver det fra ganske interessante lokationer


Således har mindst 14 NFL-hold meldt ud, at deres valg bliver foretaget på markante steder eller sammen med markante personligheder eller organisationer.
Mest interessant er Houston Texans’ lokation. De offentliggør to af deres valg fra det ydre rum. Astronauter fra The International Space Station and Space Center vil for første gang nogeninde læse et draft pick højt fra andre steder end på jorden.
Dermed kan man vel konkludere, at NFL nu er lykkedes med at gøre draften til et anliggende for hele universet.
På lidt mere jordnære himmelstrøg udvider Jacksonville Jaguars deres engagement i London til også at inkludere draften. Mindst ét af deres picks bliver læst op fra den engelske hovedstad.
Det er kun picks mellem 4. og 6. runde, der får den ekstra opmærksomhed. Til at læse de forskellige picks op, vil der være nuværende  NFL players og legender, skuespillere, sangere, militærfolk, og andre specielle gæster.
Som noget nyt holder 6. runde i år fokus på ungdoms-fodbold, og der vil helt unge spillere ned til 8-års alderen og også flag football være til stede ved flere picks.
Her er de specielle events, lokationer og presenters, der allerede er meldt ud:
Arizona Cardinals
Grand Canyon: 10 sæsonkortholdere, sammen med holdets cheerleaders og mascot Big Red
Chicago Bears
Halas Hall (Bears hovedkvarter): Runningback Jordan Howard og militærpersonale
Cleveland Browns
Cedar Point Amusement Park: Tidligere return-specialist Josh Cribbs og andre tidligere spillere sammen med 10 sæsonkortholdere
Denver Broncos
Pinon Canyon Maneuver Site: NFL legender og militærpersonale
Houston Texans
Det ydre rum: Astronauter fra The International Space Station and Space Center


Indianapolis Colts
Indianapolis Zoo: Colts DE Kendall Langford sammen med Colts personale
Jacksonville Jaguars
London: Hvem og hvordan er endnu ikke offentliggjort
Kansas City Chiefs
Whiteman Airforce Base: Ansatte på basen læser Chiefs pick op
New York Jets
EMT House 26: Børn fra EMT hospitalet hylder den afdøde sygeplejerske Yadira Arroyo
Philadelphia Eagles
NFL Draft Theater: Skuespiller Morris Chestnut og CNBC’s Jim Cramer
Pittsburgh Steelers
Heinz Field: Skuespillerne Milo Ventimiglia og Mandy Moore, nuværende spillere og lokalt ungdomshold
San Francisco 49ers
Levi’s Stadium: Countrysanger Jon Pardi
Tampa Bay Buccaneers
One Buccaneers Place: General Joseph Votel, US Military
Washington Redskins
FedEx Field: Skuespiller Michael Ealy sammen med Redskins fans.
Du kan se draften enten streamet på NFL.com eller på TV3 Sport 1 med danske kommentatorer.
Og hvem ved, måske får Andreas Knappe eller Simon Mathiesen, at vide at de er blevet NFL-spillere fra det ydre rum!

1 KOMMENTAR

Comments are closed.