Vi er kommet til den helligste uge i football-kalenderen – Draften er nær. Siden november har jeg nørdet igennem med de talenter, der bliver draftet torsdag, fredag og lørdag, og her kan I se, hvem jeg tror mest og mindst på. Desuden er der en kort beskrivelse af de fleste spillere.

Så er vi kommet til guardsne, og her er der virkelig smæk for skillingen – især i toppen. Kun én gang siden år 2000 er der blevet draftet tre guards eller mere i første runde, og i år er muligheden absolut til stede.

Der er Quenton Nelson og så er der resten:

1. Quenton Nelson, Notre Dame, 6’5, 325lbs – Forventes draftet i: Top 8
Sammenligning: David DeCastro

Quenton Nelson ses nok som det sikreste talent i årets draft, og det har sågar været rygtet, at Giants kan finde på at vælge ham med sit første valg – altså draftens andetvalg. Det tror jeg ikke på, men det siger noget om talentniveauet, at en guard har muligheden for at gå i top 5. Nelson havde ikke sin bedste kamp, da Notre Dame mødte Miami, men hvis den kamp viser Nelsons bundniveau, så får hans kommende NFL-hold som minimum en bundsolid guard.

Topniveauet er til at true Marshall Yanda, Zack Martin og Kelechi Osemele som ligaens tre bedste guards. Jeg har svært ved at se Quenton Nelson falde forbi Chicago Bears.


Kan forsvares som førsterundevalg:

2. Isaiah Wynn, G/T, Georgia, 6’3, 313lbs – Forventes draftet i: Top 40 
Sammenligning: Zack Martin-light
Isaiah Wynn syner ikke af meget i forhold til de fleste andre guards – og slet ikke sammenlignet med mange tackles. Men det er jeg helt ærligt ligeglad med, for Isaiah Wynn kan bevæge sig, ramme sine folk på linebackerniveau, stå imod kraftfulde folk i kastespillet, og så kan han blokere. Hos Georgia spillede Wynn venstre tackle og han demonstrerede, at han trods sin lille størrelse er en dygtig spiller – og selvom han virkelig mangler længde, ville han sikkert være en opgradering på halvdelen af NFLs startende tackles.

Isaiah Wynn er en startende guard i NFL fra den dag, han trækker den første træningsjersey over hovedet.

3. Will Hernandez, UTEP, 6’3, 330lbs – Forventes draftet i: 1.-2.runde
Sammenligning: Trai Turner

Hernandez er bygget som et murstenshus og han er egentlig et ganske let talent at beskrive. Blokerer han dig lige på i løbespillet, er der en fin chance for, at du bliver flyttet og prøver du at bullrushe igennem ham mod quarterbacken, så taber du. Hvis forsvarsspilleren derimod evner at komme på kant af Hernandez, så har han en chance. Oversat direkte fra engelsk er Hernandez det, man kalder en telefonboksspiller – Hvis der ikke er meget plads omkring ham, så er han super dygtig, men hvis der er meget plads, bliver han noget mere menneskelig.

4. Austin Corbett, Nevada, 6’4½, 306lbs – Forventes draftet i: 2. runde 
Sammenligning: Chris Kuper
For få år siden gav Nevada os Joel Bitonio, og i år er det så Austin Corbett, der har imponeret på den offensive linje. Selvom Corbett ikke er på niveau med Bitonio, så virker han med sit stabile spil, som en spiller, der vil kunne starte ret tidligt i NFL. Hos Nevada spillede Corbett venstre tackle og herfra gik han på voldsom jagt efterpandekageblokeringer, men i NFL rykker han formentlig ind på guard. Selvom pandekageblokeringer lykkedes i NFL, tror jeg, at han skal bygge en smule mere muskelmasse på kroppen for at blive mere end en gennemsnitlig starter.


Bør blive starere: 

5. Wyatt Teller, Virginia Tech, 6‘4½, 314lbs – Forventes draftet i: 3.-6.runde
Sammenligning: Joe Thuney-light

Størrelsesmæssigt virker Wyatt Teller som en almindelig guard, men poweren er et godt stykke over gennemsnitlig. Til combine viste han, at de atletiske evner er gode, og det synes jeg også er tydeligt i kastespillet. Balancen ikke virker alt for god, men det største minus får han, fordi han har en tendens til at sænke hovedet for tidligt, når han går ind i blokeringer. Når han gør det, har han ikke længere mulighed for at reagere på forsvarsspillerens bevægelser med krop, fødder eller arme, og vanskeliggør selvsagt hans job.

6. Braden Smith, Auburn, 6’6, 315lbs – Forventes draftet i: 2.-3.runde
Sammenligning: Clint Boling

Braden Smith er den sidste guard, der med al sandsynlighed kommer til at starte i NFL på et tidspunkt. Til Combine testede han godt, men på banen ser han alligevel ret stiv ud i kroppen – måske er det fordi, at han er for aggressiv og ikke spiller inden for sit tyngdepunkt. Smith var ikke dynamisk som puller, og så synes jeg, at han er langsom til at skifte på stunts og lignende i kastespillet, mens ”awarenessen” heller ikke synes i top på løbespil. Poweren virker fin og han kan også kaste ankeret, når han angribes ligepå i kastespillet.

Med alt dette in mente virker det måske som om, at jeg hader Braden Smith som spiller, men det gør jeg egentlig ikke. Jeg ser ham bare heller ikke som noget lysende talent.


Har noget at bygge på:

7. Colby Gossett, Applachian State, 6’5, 307lbs – Forventes draftet i: 4.-5.runde
Sammenligning: Zane Beadles

Jeg har ingen ide om, hvornår Colby Gossett bliver draftet, men det bliver nok et sted imellem tredje og syvende runde.. Efter Braden Smith er der en ret stor kløft til Gossett og de næste her.

Gossett har vist, at han kan lave nogle svære blokeringer, men han er omvendt også ganske ustabil i sit spil. Mod Georgia viste Gossett, at han ikke er klar til at blive kastet ind i NFL-kampene næste år, men måske har han mulighed for at udvikle sig.

8. Martinas Rankin, Mississippi State, 6’5, 307lbs – Forventes draftet i: 3.-4.runde
Sammenligning: Cameron Erving

Inden sæsonen vurderede nogle eksperter, at Martinas Rankin var et muligt førsterundevalg, og jeg var ganske skeptisk. Efter at have set mere af Rankin er skepsissen kun vokset. Rankin var forfærdelig i kastespillet, da han spillede tackle for Mississippi State, og derfor er det urealistisk at tro, at han ikke skal rykkes ind som guard i NFL.

Hvis man tror på, at kollisionspower kan omsættes til noget produktivt i løbespillet, kan han være et skud værd i femte eller sjette runde, men NFL-holdene får sikkert brændt sig på ham allerede i tredje runde.

9. Tony Adams, North Carolina State, 6‘1 ½, 302lbs – Forventes draftet i: 4.-5. runde 
Jeg har set Tony Adams nævnt som et muligt tredjerundevalg, og jeg håber bare, at det ikke er Chargers, der vælger ham. Adams kan måske blive en dårlig starter eller en backup, men jeg har svært ved at se det blive til meget mere.


Backups og langskud:

10. Kyle Bosch, West Virginia, 6’5, 298lbs – Forventes draftet i: 5.runde eller senere
Sammenligning: Kyle Kalis

11. Nick Gates, Nebraska, 6’5½, 307lbs – Forventes draftet i: 5. runde eller senere
Sammenligning: Ty Sambrailo

12. Sean Welsh, G/C, Iowa, 6’3, 306lbs – Forventes draftet i: 5. runde eller senere
Jeg ved ikke, om Sean Welsh var skadet i meget af 2017-sæsonen, men han var nok den spiller, jeg synes har tabt mest i niveau i forhold til i 2016-sæsonen, hvor jeg forventede, at Welsh ville blive et godt valg i tredje eller fjerde runde. Især styrkemæssigt havde han store problemer.

13. Anthony Coyle, Fordham, 6’5, 297lbs – Forventes draftet i: Formentlig undrafted

14. Sam Jones, Arizona State, 6’4½, 305lbs – Forventes draftet i: 6. runde eller senere
Sammenligning: Sean Harlow

15. Alex Cappa, G/T, Humboldt State, 6’5½, 305lbs – Forventes draftet i: 4.-6. runde
Sammenligning: Kyle Murphy

16. David Bright, Stanford, 6’5, 299lbs – Forventes draftet i: 6. runde eller senere
Sammenligning: James Hurst


Tror jeg ikke på:

17. Salesi Uhatafe, Utah, 6’4, 295lbs – Forventes draftet i: 6. runde eller senere

18. Jeremiah Kolone, San Jose State, 6’3, 308lbs – Forventes draftet i: 5. runde eller senere

19. Skyler Phillips, Idaho State, 6’2 3/4, 318lbs – Forventes draftet i: 5. runde eller senere

20. Tuni Kanuch, BYU, 6’3, 320lbs – Forventes draftet i: Formentlig undrafted

Hvis du vil vide mere om årets draftårgang, kan du lytte til Gul Klud-podcastet “Det Ovale Kontor”, hvor Teis Joranger, Mathias Sørensen og jeg i fire afsnit går mere i dybden med årets draft. Afsnittene kan findes på SoundCloud eller i din normale podcast-app.