Multitalentet fra Michigan Wolverines, Jabrill Peppers, afleverede ved årets combine en fortyndet stofprøve.

Forleden kom det frem, at stortalentet Reuben Foster afleverede en fortyndet urinprøve ved årets combine. Nu er endnu et førsterundetalent røget i samme fælde.
***Læs også: Jake Long stopper karrieren
Denne gang drejer det sig om Michigan Wolverines’ multitalent Jabrill Peppers. Peppers, der både trænede som safety og linebacker ved combinen, afgav nemlig ligeledes en fortyndet urinprøve.
Det rapporterer ESPNs Adam Schefter mandag aften.


I et uddybende opslag på Facebook, citerer Schefter en af Peppers repræsentanter, der fortæller, at Peppers drak enorme mængder væske dagen før, hvorfor hans prøve var fortyndet. Det gjorde han på grund af sygdom og en historik med kramper. Han fortæller desuden, at multitalentet aldrig før har haft problemer med stofprøver.
***Læs også: Cowboys-sats i klar bedring
Uanset hvad, så vil Peppers, ligesom Foster, være tilmeldt NFL misbrugsprogram og blive ramt af hyppige og uanmeldte stof- og dopingprøver, når han underskriver sin første professionelle kontrakt.
Mange forventede, at Peppers ville blive valgt i første runde. Sagen kan dog tvinge safetyen længere ned i draften. Se her hvor Gul kluds drafteksperter rangerer Peppers blandt draftens safeties.