Efter flere måneders opvarmning er 2018-draften nu slut. Men hvem står tilbage som de store vindere, og hvem har været knap så heldige?

Det er som altid fuldstændig urimeligt at vurdere en draft under 24 timer efter, at Mr. Irrelevant har fået råbt sit navn op. Alligevel vil jeg give mit uforbeholdne bud på, hvilke hold der klarede sig godt, og hvilke hold, der burde få en mulligan.

Vi kan først rigtigt vurdere resultatet af draften om tre, fire, fem år, og så kigger vi med garanti tilbage og vurderer spillerne og valgene helt anderledes. Men her og nu har jeg valgt fem vindere og fem tabere.

Det var en draft, der fra første fløjt blev anderledes end vi på forhånd havde forestillet os. Cleveland Browns valgte quarterback Baker Mayfield, og så gik det eller over stok og sten med små og store trades og fire quarterbacks i top 10 (første gang nogensinde, det er sket).

Browns, Patriots, Bills og Ravens valgte alle to gange i første runde, mens Chiefs, Eagles, Texans og Rams trådte først ind på andendagen (de to sidstnævnte endda først i tredje runde).

*** Læs også: Analyse: Første runde – alle 32 picks med karakterer!
*** Læs også: Pick for Pick. Runde for runde. Her er alle 252 picks
*** Læs også: Alle picks – alle hold. Draftens bedste oversigt

Vindere NFL Draften 2017


New York Giants
I modsætning til andre på kluden, så synes jeg Giants havde en kanondraft. Runningback Saquon Barkley med pick nr. 2 var måske lidt højt, men han kan være den bedste spiller overhovedet i denne draft. I anden runde fik de en gave i form af OG/OT Will Hernandez. En stor, stærk, ond mand, der er sur på verden og lader det gå ud over stakkels forsvarsspillere. Kombinationen af Barkley og Hernandez er fantastisk. Som det ikke var nok gaver, så faldt deres fremtidige quarterback måske i hænderne på dem, da de draftede Kyle Lauletta (af nogle set som et 2. runde pick) i fjerde runde. Lorenzo Carter i tredje runde havde også fin værdi, og fylder det gigantiske hul Giants har på LB.

Chicago Bears
Som Vikings-fan bekymrer det mig en hel del, så godt Bears har draftet de sidste 2-3 år. De har et virkelig talentfuldt mandskab og det blev kun bedre i weekenden. I første runde fandt de en – for dem – lidt atypisk linebacker i Roquain Smith. Han er en tacklemaskine og laver plays over hele banen. Tænk Luke Kuechly light. Normalt har Bears altid haft store, solide linebackers i midten, men her får de en moderne playmaker, der har størrelse som en safety og rammer som et tog. Med to picks i anden runde fik de først en gave i form af center/guard James Daniels (der var udset som et første-runde valg), og siden receiver Anthony Miller, der nok skal få masser af spilletid.

Arizona Cardinals
Først og fremmest elskede jeg at de tradede op i første runde for at tage quarterback Josh Rosen. De gav ikke meget for det (et tredje- og femte-runde valg), og så fik de denne drafts måske bedste quarterback (only time will tell). I anden runde fik de fingrene i receiver Christian Kirk, som mange havde højt på deres draft board. Det var ikke et steal, men rigtig god værdi, og giver såvel Sam Bradford som Rosen én at lege med i årene fremover. De var lidt langsomme på aftrækkeren i forhold til cornerbacks, som trækker en anelse ned. Men Cardinals-fans kan være godt tilfredse med 2018-draften

Tennesse Titans
Titans havde kun fire valg i draften, men de ramte rigtigt på de første to, og fik en meget spændende spiller i sjette runde. Deres første pick var på plads 22 i første runde, hvor de valgte linebacker Rashaan Evans. Han udfylder et gigantisk hul i forsvaret og kommer med stor sandsynlighed til at starte fra dag 1. I anden runde må de have slikket sig om munden og løbet op med draft-kortet. da DE Harold Landry stadig var der på pick 41. Det havde ikke mange regnet, da Landry var betragtet som den næstbedste pass rusher efter Bradley Chubb.  Og så med pick nr. 199 fik de quarterback Luke Falk. Hvorfor er det relevant? Fordi han er kæmpe Tom Brady fan, og blev valgt med præcis det samme pick som Brady i år 2000.


Denver Broncos
Da de skulle drafte i første runde kunne de næsten ikke tro deres egne øjne. Bradley Chubb, defensive end extraordinaire, var endnu ikke blevet valgt. Haps. Ham tager vi, og pludselig hedder Broncos to pass rushere Von Miller og Bradley Chubb. Stakkels quarterbacks i AFC West. Da de så skulle drafte i anden runde gentog scenariet sig. Receiver Courtland Sutton (bedste receiver på mit board) var endnu ikke valgt og sad og surmulede et sted. Broncos nappede ham, og pludselig blev både han og quarterback Case Keenum meget glade. Broncos fik også en ny runningback, da de valgte Royce Freeman i tredje runde. Tro mig, der går ikke længe, før han bliver omdøbt til Rolls Royce!

Honorable mention:
Baltimore Ravens, Green Bay Packers, New England Patriots, Los Angeles Chargers og Tampa Bay Buccaneers

Få det komplette overblik over 2018-draften
*** Læs også: Analyse: Første runde – alle 32 picks med karakterer!
*** Læs også: Pick for Pick. Runde for runde. Her er alle 252 picks
*** Læs også: Alle picks – alle hold. Draftens bedste oversigt

Tabere NFL Draften 2017


Dallas Cowboys
Cowboys havde udtalt at de ville lave en Dak-venlig draft. Jeg synes ikke den var særlig venlig ved Dak. Med pick 19 kunne de have valgt en receiver og gjort livet lidt nemmere for Dak, der lige nu har absolut ingen at kaste til. Det gjorde de ikke. Det gjorde heller ikke sagerne bedre, at tight end Jason Witten midt under draften meldte ud, at han går på pension.Deres to første picks fejler som sådan ingenting. LB Leighton Vander Esch og OT Connor Williams var solide picks, men de valgte først en no-name af en receiver i tredje runde (Michael Gallup). Tight end positionen blev besat med en fyr ved navn Dalton Schultz i 4. runde. Dak for ingenting!

New Orleans Saints
Det er jo svært at være kritisk overfor Saints draft-strategi efter sidste års monster-draft. Men puha, det var dyrt for Saints at rykke fra plads 27 til plads 14 for at vælge en spiller med meget store spørgsmålstegn. DE Marcus Davenport tror jeg ikke mange havde forventet, at Saints ville gå så aggressivt efter, og det kostede dem deres første-runde pick i 2018 og 2019. I min optik – alt for dyrt. Saints havde ikke noget valg i anden runde, og i tredje valgte de receiver Tre’quain Smith, som på sigt kan blive en fin tilføjelse til Drew Brees’ kasteangreb. Ikke en draft, der vil gå over i historien… med mindre selvfølgelig de vinder Super Bowl og Davenport laver tre sacks!


Los Angeles Rams
Det er måske lidt urimeligt at placere dem her, da de brugte deres første-runde pick i en trade med Patriots for receiver Brandin Cooks. Deres største mangler ligger på forsvaret, hvor de har behov for hjælp på defensive end og linebacker, så det gik de så naturligvis efter… Næh, da de endelig kom til fadet i tredje runde valgt de to offensive linemen. Hådafuk…? Først til allersidst i fjerde runde valgte de en defensive end og herefter to linebackers. Det er ikke ligefrem A-kendisser, så de skal kæmpe hårdt for at komme på holdet. Dette var ikke en god draft for Rams.


Seattle Seahawks
Ok, så jeg elsker historien om Shaquem Griffin og han nu skal spille med sin bror, men ellers har jeg ikke noget godt at sige om Seahawks draft. De tradede ned i første runde. Det var klogt nok, men så vælger de en runningback. But why? Har I kigget på forsvaret? Jeres sjæl igennem de sidste 8 år er forsvundet med pension, skader og free agency, og så vælger I at drafte en runningback. OK, der er nogle eksperter, der er vilde med Rashaad Penny. Count me out! De havde ikke noget pick i 2. runde, og så skulle der draftes cornerback! Eller det troede de fleste vel. men nej, ikke en eneste CB blev det til med Seahawks 9 picks. Ok, så de hentede safety tre Flowers i 5. runde, men han kan ikke dække en halt skildpadde.


Oakland Raiders
Det kan godt være, at der er masser af hype omkring Raiders og det faktum, at de har fået Jon Gruden og snart flytter til Las Vegas. Men der ingen grund til at skabe hype om dette års draft. Med pick 15 i første runde havde de alle muligheder for at hente en playmaker eller opgradere deres elendige forsvar. I stedet tog de OT Kolton Miller alt for højt. De kunne have tradet 5-10 pladser ned, fået ekstra picks og stadig fået Miller. Som om det ikke var nok, så draftede de gudhjælpemig endnu en OT med første pick i tredje runde. Det giver ingen mening. Ok, deres O-line bliver bedre, men hvad hjælper det, hvis forsvaret ikke kan stoppe nogen. Og nå ja, så har de jo fyret Marquette King, så de skulle også bruge et draft pick på en punter sent i draften, hvor de hentede Johnny Townsend. Forfærdelig første draft af Gruden og co.!

1 KOMMENTAR

  1. Jeg forstår ikke din vurdering af Cowboys. Ja, jeg er en farvet fan, men samtidigt også en nørd.
    1. runde – de får en af de mest produktive LBs i 2017 sæsonen, hvis ikke den mest produktive. Med tabet af Hitchens og usikkerheden omkring Sean Lee og Jaylon Smiths skader, så er der et kæmpe behov for en playmaker her. Det fik de.
    2. runde – Markant forstærkning til den offensive linie.
    3. runde – Michael Gallup var en af de højest rangerede WRs i 2017 og ligeså en af de mest produktive. Jeg undres over din manglende viden om ham ?

    Derudover, Mike White var vurderet til at være en 3rd round QB, men ham fik de i 5. runde. Cedrick Wilson og Bo Scarbrough kan ende med at være steals i de sene runder.

    Slutteligt, så er der deres to trades, hvor de reelt set får en DL med upside (ex 2.round draft pick), en starting FB og en WR/PR/RB (ex 1-round draft pick), og hvad betalte de for det ? 5.runde pick (173) og Ryan Switzer… Dét kalder ejg sgu købmandsskab af den højeste klasse.

Comments are closed.