Det er ikke kun quarterbackpositionen, som dette års draft er fyldt med talent på. Også blandt runningbacks er der masser af talent at hente, men en af dem har noget, de andre ikke har – han har reddet et liv.

Saquon Barkley, Nick Chubb, Ronald Jones, Sony Michel…
Der er masser af talent at komme efter, hvis du leder efter en runningback i årets draft og udover de 4 førnævnte, så er også Derrius Guice et super spændende og interessant navn i dette års pulje.

Men netop Guice kan nu skille sig definitivt ud fra resten af gruppen for han har netop reddet en kvinde efter et trafikuheld.

https://twitter.com/DhaSickest/status/977257776241172485

Guice er et Louisiana State talent, og var ude og køre i hovedstaden, Baton Rouge, da han ved et stop, ser et sammenstød mellem en større og en mindre bil.

Heltemodig som han er, stiger han ud af bilen for at assistere og ser, at kvinden i den mindre bil sidder klemt fast inde bag airbaggen og har svært ved at komme ud.
Efer at have slået hul på poserne fik Guice kvinden i sikkerhed – og taget et par selfies for at dokumentere hele situationen.

Heldigvis har kvinden det godt og er sluppet med et chok. Nok mest fordi det var den lokale helt, Derrius Guice, som viste sig at være hendes redningsmand.

https://twitter.com/DhaSickest/status/977260155317424129