Vi er i gang og de første 32 spillere har fundet deres første NFL-hold. Der er dog stadigvæk rigtig mange talentfulde spillere tilbage, og på vej ind til draftens dag 2 vil jeg her komme med en lille beskrivelse af de 15 bedste.

(Tallet til venstre for navnet er spillerens placering på min overordnede rangering af alle spillere i draften).
3. Joe Mixon, RB, Oklahoma – Det er ikke særlig overraskende, at Mixon stadigvæk er her. Selvom han er talentfuld, har han nemlig også en stor off-field-sag hæftet fast til sit navn, og en sådan sag er ikke ligefrem populær at drafte i første runde.
5. Forrest Lamp, OL, Western Kentucky – NFL mangler generelt gode offensive linjefolk, og i går valgte mange hold med behov på netop linjen at forbigå draftens bedste offensive linjemand. Ved Broncos og sidenhen Dolphins, Giants og Falcons, samt Packers og Seahawks, der tradede ned, var jeg overbevist om, at Lamp nu ville være valget,
Lamp kommer til at gå meget hurtigt på dag 2.
16. Malik McDowell, EDGE/DL, Michigan State – McDowell har talentet til at spille DE i enten 4-3 eller 3-4-forsvaret, men holdene er efter sigende ikke særlig tændte på McDowells personlighed og arbejdsmoral.
17. Budda Baker, S, Washington – Ifølge et gammelt NFL-græsk ordsprog er det ikke gørelsen, men størrelsen, der betyder noget… Her ser det ud til at ramme Budda Baker, der lidt klejn i NFL-øjemed, men Baker er faktisk en rigtig dygtig football-spiller.
18. Sidney Jones, CB, Washington – Der begynder at tegne sig et billede her. 4 af de 5 øverste på min liste har et issue af den ene eller anden art. Sidney Jones’ er, at han har revet sin akillessene over og derfor formentlig først er klar til for alvor at bidrage midt i sæsonen.
24. Cam Robinson, OL, Alabama – Årets offensive linje-gruppe er ikke noget at råbe hurra for, men Cam Robinson er trods alt en af de spillere, der formentlig vil kunne træde ind som en starter fra dag 1. Jeg forventer, at et hold drafter ham til at spille højre tackle eller guard, inden vi når til valg 50.
27. Dalvin Cook, RB, Florida State – Endnu en spiller med noget, der ikke er et spillemæssigt problem. Dalvin Cook havde på et tidspunkt i college en sag omkring vold imod en kvinde, og desuden hænger Cook efter sigende ud med et halvtrist klientel i sin fritid.
32. Ethan Pocic, C/G, LSU – Jeg er ikke rigtig overrasket over, at Pocic stadigvæk er tilgængelig her på dag 2. Mange regner ham som et sent andetrundevalg eller måske endda et tredjerundevalg, men modsat mange andre høje centertalenter er Pocic faktisk et dygtig spiller. Jeg håber på, at Pocic er valget for Chargers, hvis Forrest Lamp er væk ved valg 38.
33. Carl Lawson, EDGE, Auburn – Der er stadigvæk en fornuftig stak gode talentfulde pass rushere tilbage i denne draft, og en af dem er Carl Lawson fra Auburn. Lawson testede ikke alt for godt til Combine i forhold til hans størrelse, og derfor kan Lawson måske godt falde et godt stykke ned i anden runde.
35. Tyus Bowser, EDGE/LB, Houston – All Star-navn og en rigtig god atlet, der stadigvæk har noget at arbejde med footballmæssigt. Der har været snak om, at han måske skal spille linebacker i NFL, men jeg ser han værende ret lig med Emanuel Ogbah, som Cleveland Browns draftede med første valg i anden runde af 2016-draften.
38. Chidobe Awuzie, CB, Colorado – Colorado har ikke tradition for at være et godt hold i PAC 12-divisionen, men i år var især holdets secondary fænomenalt, anført af Awuzie, Tedric Thompson og Ahkello Witherspoon. Awuzie en fysisk spiller, der har noget højde og takler godt. Jeg vil ikke være overrasket, hvis han ender i Seattle.
39.Kevin King, CB, Washington – Apropos det med at ende i Seattle, så er Kevin King en høj corner, der er vant til at spille en del cover 3 fra sin collegetid hos Washington Huskies. King havde en fænomenal Combine, men i kamp virker han som en knap så overlegen atlet. Kings største svaghed er lige nu hans fodarbejde ved Line of scrimmage og i vendingerne, men det kan godt læres i NFL.
40. DeShone Kizer, QB, Notre Dame – Den sidste quarterback med en fornuftig jackpot-chance er DeShone Kizer. Mange har op til draften sammenlignet DeShaun Watson med Alex Smith, men for mig er DeShone Kizer meget mere sammenlignelig med Chiefs-quarterbacken. Kizer viser til tider et touch på dybe bolde, der kun er de allerbedste i NFL forundt, men alt for ofte tør han ikke at stole på det, han ser, og på den baggrund missede han mange store spil i den forgange sæson.
41. Tedric Thompson, S, Colorado – Jeg har det som om, at jeg er kusken, der styrer vognen i Tedric Thompsons fanklub. Der er mange tilbageværende safeties i årets klasse, der er Thompson overlegne atletisk, men i de fire kampe jeg så, viste han ting, jeg sjældent har set fra safeties i college – ja – og endda heller ikke i NFL. Thompson instinkter i kastespillet er i top, og faktisk kunne man mistænke ham for at kende modstanderen spilkald på nogle spil, hvor han åbenbart kendte WRens rute, før han havde løbet den. I løbespillet er Thompson dog ret svag, så det kræver det rigtige hold for Thompson, hvis han skal få vist sig frem fra den rigtige side i NFL.
42. Taywon Taylor, WR, Western Kentucky – Den 15. og sidste spiller, jeg vil tilføje en beskrivelse på, er Taywon Taylor fra det kasteglade Western Kentucky-hold. Han er ikke den største, stærkeste eller hurtigste, og af og til vil Taylor lave drops. Alligevel er der et eller andet over Taylor, der har rigtig godt balance og forståelse for det at spille wide receiver. Jeg søgte lidt på nettet for at finde en sammenligning til Taywon Thompson, og umiddelbart er Taylors bedste sammenligning Stefon Diggs fra Minnesota Vikings.
43. Caleb Brantley, DL, Florida
44. Jordan Willis, EDGE, Kansas State
46. Teez Tabor, CB, Florida
47. Cordrea Tankersley, CB, Clemson
48. Quincy Wilson, CB, Florida
49. Tim Williams, EDGE/LB, Alabama
50. Pat Elfein, C/G, Ohio State
51. Alvin Kamara, RB, Tennessee
52. Derek Rivers, EDGE, Youngtown State
54. Chris Wormley, DL, Michigan
55. Reakwon McMillan, LB, Ohio State
56. Desmond King, S, Iowa
57. Wayne Gallman, RB, Clemson
58. Dan Feeney, G, Indiana
60. Fabian Moreau, CB, UCLA
Hvis du vil se hele mit big board, kan det ses her.