NFL er en af de sportsligaer hvor regelsættet rent faktisk er designet til at de ‘dårlige’ hold over tid har en chance for at blive bedre. Det dårligste hold får fx. det første valg i hver runde af draften osv. Indianapolis Colts har i år et forfærdeligt hold, især taget i betragtning at deres startende quarterback, Andrew Luck, i øjeblikket er skadet og derfor ikke er på banen i øjeblikket. Colts er i denne sæson 1-2, i og med de i sidste spillerunde vandt over et andet talentfattigt hold i Cleveland Browns. Vi har flere gange set, at et dårligt hold med et højt draft pick, kan bytte deres position i draften til et hold, der mangler en QB og få en enorm draft kapital ud af det. Colts er et af de hold og i år et måske deres chance for at score kassen i form af draft kapital. Colts har Andrew Luck på deres roster, og har derfor ikke umiddelbart brug for et boost i talent på QB positionen. Der er næste år et par quarterbacks i college puljen, der måske kunne tiltrække enorm opmærksomhed i draften.
Colin Cowherd, en af de mere kendte medie analytikere i branchen, har udtalt, at han mener, at Colts ikke bør sætte Andrew Luck på banen i år, selvom han på et tidspunkt i år bliver skadesfri.
 

 
Hvis Colts kunne ‘tanke’ så mange nederlag som muligt, kunne de ende med det første valg i NFL draften næste år, og derved måske bytte det væk til et hold, der står og mangler et QB talent. Det kunne derved bruges som et kæmpe boost i talent puljen overordnet set.


Det er flere gange blevet rapporteret at Andrew Luck potentielt snart kunne være klar til at træne med sammen med resten af holdet. Men er det hensigtsmæssigt at få ham med på holdet i det lange løb? Det vil kun tiden vise…