Detroit Lions har fået fingrene i endnu en runningback. Den tidligere Viking, Matt Asiata, kommer til på en ét-årig aftale.

Detroit Lions har i årevis ledt med lys og lygte efter den næste Barry Sanders. Eller én, der bare når ham til sokkeholderne. Det har holdet stadig ikke fundet, men man har tilføjet endnu en runningback til en i for vejen dyb gruppe.
Matt Asiata har nemlig sat sin signatur på en ét-årig kontrakt efter hans besøg i Detroit. Dermed skal han med al sandsynlighed kæmpe med Zach Zenner og Dwayne Washington om rollen som Lions’ tredje runningback, som nok også får en del arbejde tæt på goal line.
Ameer Abdullah og Theo Reddick ligner dog Detroits to bedste på positionen.
Asiata kommer til fra divisionsrivalen Minnesota Vikings, hvor han over fem sæsoner løb for 1.259 yards på 361 løb samt 18 touchdowns.