Detroit Lions har forlænget kontrakten med en af hjørnestene på deres forsvar. Safety Glover Quin er nu på kontrakt til og med 2019-sæsonen.


Siden Glover Quin kom til Detroit i 2013, har han været en af Lions’ vigtigste forsvarsspillere. De gode præstationer fra den erfarne safety sikrer ham nu en 2-årig forlængelse til en værdi af $13 millioner.


31-årige Quin startede sin karriere hos Houston Texans, hvor han spillede fire sæsoner fra 2009-2012. Gode præstationer i Houston fik Lions til at hente ham på en 5-årig aftale op til 2013-sæsonen, og den ville have løbet ud efter denne sæson.
Holdet var dog ikke interesseret i at miste den pålidelige og dygtige safety, der kun har misset en kamp i sine otte år i ligaen. I sine fire sæsoner hos Lions har Quin haft 16 interceptions, og hans betydning i den nuværende genopbygning af forsvaret er ikke til at undervurdere.