Super Bowl vinder, Super Bowl MVP og nu NFLs bedste betalte forsvarsspiller. Med få timer tilbage er Von Miller og Denver Broncos blevet enige om en ny rekordaftale.

Von Miller drev gæk med Carolina Panthers i Super Bowl i februar. Han blev udråbt til Super Bowl MVP i den flotte sejr, og den præstation har helt sikkert været medvirkende til, at han nu kan kalde sig NFLs bedste betalte forsvarsspiller. Med kontraktudløb efter 2015 sæsonen valgte Broncos at franchise-tagge ham, så han ikke ville ramme free-agency

NFL-holdene og deres franchise taggede spillere havde indtil kl. 22 dansk tid til at blive enige om en ny kontrakt, hvis ikke spilleren skal spille under franchise-tagget i 2016. Her få timer før deadline blev Miller og Broncos efter måneders tovtrækkeri endeligt enige, og det er ikke små tal den dygtige pass-rusher får.

Den nye kontrakt er en 6-årig forlængelse til en samlet værdi af $114,5 millioner og med hele $70 millioner garanterede. Hans årlige gennemsnit og de garanterde penge er begge to nye rekorder for alle ikke quarterback-spillere.

Some details on Von Miller’s 6-year, $114.5M deal. $23M to sign. $42M fully guaranteed at signing. $70M in total guarantees. (A lot).

— Ian Rapoport (@RapSheet) 15. juli 2016

FOR LIFE pic.twitter.com/ayvzpJ1WZh

— Von Miller (@Millerlite40) July 15, 2016

Von Miller blev draftet i første runde i 2011 med det andet valg i hele draften. Siden da har han slået sit navn fast som måske NFLs bedste pass-rusher bl.a. med 60,0 sacks på 5 sæsoner. Senest vandt han som sagt Super Bowl med Denver Broncos, hvor han var en nøglespiller på det fantastiske forsvar, der bar holdet.

Hvad er et franchise tag?

Von Miller havde egentlig kontraktudløb efter sidste sæson, men Broncos forhindrede, at han ramte det åbne marked ved at bruge det såkaldte franchise tag. Dermed kan kun Broncos forhandle med spilleren, og  tagget giver ham reelt en 1-årig aftale, i dette tilfælde til en værdi på 14,129 millioner dollars.

Hvis man skriver under på den aftale bliver alle pengene garanterede, men spilleren er også tvunget til at spille sæsonen, hvis man ikke vil have bøder for fravær. Hvis man ikke skriver under, er man ikke tvunget til noget, men eneste håb er, at holdet trækker tagget tilbage, da du ikke må forhandle med andre hold. Holdene kan trække tagget tilbage helt indtil du skriver under.

Hvis du dog ikke ønsker at spille under franchise-tagget, som ikke har den ønskede langtidssikring stjerner typisk ønsker, så har spilleren og holdene indtil d. 15 juli (i dag) kl. 22 dansk tid til at blive enige om en ny lang kontrakt. Hvis ikke de blive enige er den 1 årige aftale der følger med franchise-tagget eneste mulighed. Man kan forhandle en ny langtidsaftale både, hvis man har, og hvis man ikke har skrevet under på sit franchise-tag.