Denver Broncos-cornerback Aqib Talib kom i modvind søndag, efter han rev en guldkæde af halsen på Raiders-receiver Michael Crabtree. Talib kan dog fortsæt grine over episoden, da han ikke bliver straffet.

I går blev cornerback Aqib Talib offentliggjort som First-Team All-Pro efter en sæson med fremragende spil på banen. Desværre har Broncos-profilen stadig problemer med sin adfærd, hvilket vi fik at se i søndagens opgør mod Oakland Raiders, hvor Talib besluttede sig for at fjerne en guldkæde fra Michael Crabtrees hals.
https://twitter.com/TheFunnyVine/status/815707642882625536
Hændelsen chokerede folk på de sociale medier, og forventningen var, at Talib ville blive straffet med en bøde. Den iltre cornerback er dog sluppet uden videre tiltale fra NFL og kan nu holde ferie i ro og mag uden at skulle bekymre sig om et ekstra kontoudtræk.