I sidste uge valgte Jets, Jaguars og Dolphins at sige farvel til deres left-tackles. Nu har Broncos også valgt at lade Russell Okung gå efter kun et år i Broncos-trøjen.


Med blot nogle uger til free agency og den officielle start på ligaåret 2017, har holdene travlt med at tage beslutninger. Specielt left-tackles har været ofre for nogle af de tidlige afskedigelser.
I sidste uge blev Dolphins enige om at trade aldrende Brandon Albert til Jaguars, der sammen med Jets også undlod at benytte forlængelsesklausulerne på deres left-tackles, henholdsvis Kelvin Beachum og Ryan Clady.
Nu bliver endnu en left-tackle free agent, da Broncos heller ikke vil benytte sig af deres forlængelsesklausul på 29-årige Russell Okung. Dermed skal de ikke betale $20,5 millioner over de næste to år.


Okung, der kom til efter seks år hos Seahawks, spillede alle 16 kampe for Broncos og leverede en hæderlig sæson. Den store og atletiske Okung vil helt sikkert få en del opmærksomhed i free agency, da der altid er en del hold med problemer på left-tackle.
Sidste år forhandlede Okung højst usædvanligt selv sin kontrakt uden en agent, men det er endnu ikke klart, om han vil fortsætte med den strategi.

1 KOMMENTAR

Comments are closed.