Denver Broncos opruster efter alt at dømme på den offensive linje. Cowboys’ offensive guard Ronald Leary er på vej nordpå til Denver.

Det skriver ESPNs Adam Shefter på Twitter.


Broncos’ sportsdirektør John Elway har ikke langt fingre imellem i forhold til at kommentere på holdets største mangler, og den offensive linje har stået helt øverst på listen over huller, der skulle fyldes ud dette forår.
Alt tyder på, at den proces er i gang.
Ronald Leary er en af de bedre offensive guards på markedet i år, og vil forstærke Broncos-linjen markant. En offensiv linje, der havde store problemer med at åbne huller for løbespillet eller beskytte quarterbacken i sidste sæson.
Denver Broncos er en af favoritterne til at sikre sig quarterback Tony Romo, når han – formentlig i dag – bliver fyret af Dallas Cowboys, og i den forstand er det interessant, at det netop er Leary, der er på vej til Denver.
De to har spillet sammen i flere år i Dallas.
Ifølge normalt meget velinformerede Mike Klis fra 9news i Denver er kontrakten på fire år og har en værdi af lidt mere end 8,5 millioner dollars om året.