Denver Broncos’ outside linebacker, Shane Ray, er blevet opereret og står til misse seks til otte uger med en håndskade.

Shane Ray rev i sidste uge et ledbånd i håndleddet over, og han står derfor til at misse de næste seks til otte uger, efter han blev opereret i weekenden. Dermed er hans sæsonstart i fare.


Det er det andet tab, Broncos lider i løbet af de første dage af træningslejren. Også runningbacken, Devontae Booker, er ude de næste mange uger med en håndskade.
Ifølge Denver Post håber cheftræner Vance Joseph på, at Ray er klar til tredje spillerunde, hvor Broncos møder Buffalo Bills.
Det er en uheldig start på sæsonen for 24-årige Ray, der ellers var forudset en stor sæson. Ray var nemlig udset til at overtage Demarcus Wares plads som outside linebacker, efter sidstnævntes karrierestop.
*** Læs også: Broncos-cheftræner utilfreds med sine quarterbacks
Broncos tredje pass rusher, Shaquill Barrett, er ligeledes ude med en skade og forventes først tilbage i midten af september. Det efterlader Broncos tynde på pladsen, hvor Kasim Edebali må anses som starteren modsat stjernen Von Miller.
Shane Ray blev draftet af Broncos i 2015 og har siden spillet 30 kampe for holdet. Her er det blevet til 68 tacklinger og 12 sacks.