Denver Broncos’ runningback, Devontae Booker, brækkede håndleddet i minicamp og er nu blevet placeret på holdets PUP-liste. Klubben har samtidig hentet Stevan Ridley.  

Devontae Booker misser formentlig det meste af træningslejren med et brækket håndled, som han pådrog sig i minicamp. Det rapporterede NFLs Ian Rapoport torsdag.


Skaden vil holde Booker på sidelinjen i seks til otte uger, hvorfor Broncos har placeret den 25-årige runningback på PUP-listen. De skal nu se tiden an og beslutte, om de vil aktivere ham inden første spillerunde eller undvære ham i sæsonens første seks runder.
Booker blev draftet i fjerde runde af draften i 2016 og optrådte i alle Broncos’ kampe sidste år. Han løb for 612 yards og fire touchdowns og var blevet lovet en større rolle i år på trods af tilgangen af Jamaal Charles.
Ian Rapoport kunne efterfølgende rapportere, at Broncos har hentet den tidligere New England Patriots- og New York Jets-runningback, Stevan Ridley.


Ridley vil hjælpe med dybden bag Anderson og Charles, mens Booker er utilgængelig. Hans bedste sæson kom for Patriots i 2012, hvor han løb for 1.263 yards og 12 touchdowns.