Simon Mathiesen viste sig fredag frem for 18 NFL-klubber, og det gik ikke stille af sig.

Faktisk missede han kun et enkelt spark hele dagen, og nu har 7 NFL-klubber ytret interesse for den danske kicker.
Også flere amerikanske medier er begyndt at skrive om knægten fra Vedbæk, og Philly Sports Network går endda så langt som til at spekulere i, at Eagles vil drafte Simon Mathiesen.
De kalder ham en “sleeper profile” – altså en spiller, som man kunne få kæmpe gevinst af at drafte i de senere runder.
De slutter artiklen om Simon Mathiesen af med sætningen: “Tilføjelsen af Simon kunne være et stort boost for Eagles’ special teams, og han kunne vise sig, at være et stærkt våben i mange år fremover.”
Læs hele artiklen her
Også hjemmesiden NFL Draft Diamonds er vilde med den 23-årige dansker. De synes, han er den mest interessante kicker i draften, og skriver “”NFL-klubber savler over hans stærke ben”.


Lokalavisen Maryville Daily Forum var imponerede over Simon Mathiesens indsats til Pro Day: “Den tidligere Northwest kicker Simon Mathiesen havde en meget præcis dag på field goals mellem 38 og 50 yards. Han missede kun ét forsøg fra 55-yard linjen. Især viste Kansas City Chiefs interesse for danskeren.” skriver avisen.
Den hylder ham også for hans college-karriere for Northwest Missouri State Bearcats: “Mathiesen vandt prisen som Mid America Intercollegiate Athletic Association (MIAA) Special Teams Player of the Year i sit senior-år for the Bearcats. Han satte skolerekord med 25 field goals sidste sæson, og forlader skolen som den mest scorende i field goals i en kamp, i en sæson og i en karriere.”
*** Læs også: 7 NFL-klubber viser interesse for Simon Mathiesen