Dallas Cowboys’ defensive end, Randy Gregory, har fået et års karantæne for at bryde NFLs regler om præstationsfremmende midler. Det er Gregorys tredje karantæne inden for et år.

Stort set alt er gået Dallas Cowboys’ vej i denne sæson. To fantastiske rookies har gjort ‘America’s Team’ til favorit i NFC, men alt er ikke perfekt i Dallas. Defensive end Randy Gregory, der netop havde fået sæsondebut i 16. spillerunde efter en længere karantæne, skal nu igen sidde ude for at have brudt NFLs regler om præstationsfremmende midler.


Mindst et år skal Cowboys undvære andenrundevalget fra 2015 efter hans tredje forseelse på under et år. Gregory missede sæsonens første fire kampe på grund af en karantæne og sad ude i yderligere ti uger på grund af en ny overtrædelse. Han dumpede desuden en ‘drug test’ ved NFL Scouting Combine i 2015. Forsvarsspilleren skal genindsættes af NFL, når den seneste karantæne er overstået. Det er derfor langt fra sikkert, at Gregory overhovedet kommer til at spille i NFL igen.
Pass rusheren blev valgt med det 60. pick i 2015 Draften. Han præsterede otte tacklinger og sit første sack i karrieren i sine to kampe i sæsonen (spilleuge 16 og 17).