Dallas Cowboys’ ejer har endnu ikke opgivet håbet om at vinde sagen om Elliotts karantæne.

Det blev i går fastlagt, at Ezekiel Elliotts karantæne på seks kampe for overtrædelse af NFL’s regler om vold udenfor banen var reglementeret. I appelretten i Louisiana stemte to af tre dommere for denne dom, som i praksis tvinger Elliott tilbage på sidelinjen med karantæne.
Cowboys-lejren har imidlertid ikke givet op, og agter eftersigende at appellere dommen og således sende sagen i langdrag. Det kan betyde, at sagen først bliver endegyldigt afgjort efter den igangværende NFL-sæson, hvorfor “Zeke” kan spille sæsonen ud.
Da Cowboys-ejer, Jerry Jones, blev adspurgt om sagens udvikling, svarede han ganske roligt, at: “Det er et mindre tilbageskridt. Men vi har ikke tabt slaget endnu. Karantænen er blevet givet på et uretfærdigt grundlag.”,


Det tyder dermed ikke på, at Alfred Morris eller Darren McFadden bliver den startende running back-duo i Dallas lige foreløbigt. I stedet begynder sagen i højere grad at minde om Tom Bradys og New England Patriots’ kamp mod NFL omkring Deflate Gate. En kamp som NFL i sidste ende vandt og sendte Tom Brady på sidelinjen med en mindre karantæne.