Dallas Cowboys’ angrebsprofil har valgt at droppe sin appelsag, og afsoner derfor sin karantæne på seks spilledage.

Ezekiel Elliott missede søndagens kamp mod Atlanta Falcons, og hans fravær viste sig straks udslagsgivende på banen. Dallas Cowboys blev sendt hjem med et sviende nederlag på 27-7, og erstatningen, Alfred Morris, blev holdt til 53 yards.
Derfor var der et begrundet håb fra Cowboys’ side om, at Ezekiel Elliott kunne få medhold i sin kommende appelafgørelse d. 1. december, så han kunne vende tilbage til banen før tid. Der er imidlertid kommet en ny udvikling i sagen, da hovedpersonen selv nu har set sig træt af forløbet, og i stedet har Elliott valgt at droppe sin appelsag.
Det juridiske hold omkring Ezekiel Elliott har givet følgende officielle udtalelse om beslutningen:


Det betyder, at Elliott vil sidde ude i de kommende fem runder – efter at have afsonet sin første kamp mod Falcons -, som indbefatter tre hjemmekampe mod Eagles, Chargers og Redskins samt to udekampe mod Giants og Raiders. Elliott vil hermed være spilberettiget igen i den 16. spilleuge, og kan således indgå i Cowboys’ to sidste kampe i den regulære sæson, som byder på to potentielle dramaer mod henholdsvis Seahawks og Eagles.


Elliott blev oprindeligt suspenderet tilbage i august for at bryde ligaens reglement om passende adfærd uden for banen. Karantænen blev pålagt som følge af anklager om vold i hjemmet, som Elliott angiveligt skulle have udøvet i juli 2016 – altså efter at han var draftet af Dallas Cowboys, og således havde underskrevet sin rookie-kontrakt.