Cowboys’ defensive linjemand, David Irving, må højst sandsynligt se til fra sidelinjen i sæsonens første fire kampe efter at benytte et ulovligt stof.

Hvis du er fan af Dallas Cowboys, så må det være et vaskeægte deja vu, du oplever lige nu. For nok en gang er en af holdets (formodede) forvarsprofiler kommet i problemer med NFLs regler for brug af præstationsfremmende stoffer.


Denne gang er det den defensive linjemand David Irving, der står foran en karantæne på fire spilledage efter at være blevet testet positiv for et ulovligt præparat. Et stof, som Irving havde indtaget som følge af en marketing-aftale med en partner.
Irving viste ellers prøver på sit store talent i slutningen af sidste sæson, hvor han især gjorde opmærksom på sig selv i en SNF-kamp mod Tamp Bay Buccaneers. Irvings ansigt og lange arme hjemsøger nok stadig Jameis Winston.
Men en kombination af dumhed og naivitet koster nu den talentfulde pass rusher muligheden for at fortsætte, hvor han slap. Han er i hvert fald tvunget til at vente en ekstra måned.