Dallas Cowboys-linebackeren, Damien Wilson, er blevet anholdt og mistænkes for et overfald tirsdag.

Damien Wilson, der skulle være en af Dallas Cowboys’ startende linebackers i næste sæson, er blevet anholdt. Han mistænkes for at have overfaldet en person med et dødbringende våben.


Anholdelsen skete ved Toyota Stadium i Frisco, Texas, hvor Wilson fejrede USAs uafhængighedsdag. Han er siden blevet løsladt mod kaution.
Uanset om han bliver dømt i sagen eller ej, kan Wilson se frem til en straf fra NFL i form af en bøde eller en karantænedom.
*** Læs også: Isaiah Crowell fra Browns: Vi vil chokere verdenen
Cowboys har allerede to spillere, der afsoner karantænedomme. De defensive ends, David Irving og Randy Gregory, afsoner nemlig domme på henholdsvis fire kampe og mindst en sæson for at have benyttet sig af præstationsfremmende midler.
Også Cowboys-cornerbacken Nolan Carroll venter på en straf fra NFL, efter han blev anholdt for spirituskørsel i maj. Carroll kan blive den syvende Cowboys-forsvarsspiller siden 2014, der får karantæne for ulovlig brug af alkohol eller stoffer.
Siden han blev draftet i 2015, har Wilson stået for 49 tacklinger og 0,5 sacks på 32 kampe. I sidste sæson startede han seks kampe.