Dallas Cowboys’ receivergruppe er blevet svækket, da rookie-receiver Cedrick Wilson har pådraget sig en skulderskade. Det er endnu ukendt, hvor længe han er ude.

Efter afgangen af Dez Bryant i samt tilgangen af Allen Hurns og Tavon Austin i off season ser Cowboys’ receivergruppe helt anderledes ud. Samtidig har det åbnet muligheden for at bide sig fast for yngre kræfter som årets sjetterundevalg Cedrick Wilson, men den lovende rookie har desværre pådraget sig en større skulderskade. Det skriver Ian Rapoport på Twitter.

Wilson skal nu undersøges nærmere for at afgøre skaden omfang, og om han skal under kniven eller ej. Førsteårsspilleren så ud til at skulle kæmpe om pladsen som fjerdereceiver med Deonte Thompson og Noah Brown, men bliver sat tilbage lige foreløbig.

Gul Klud-skribent Teis Joranger har et godt øje til den unge receiver, der spillede på college i Boise State. Hvis du skulle ønske en detaljeret analyse af Wilsons evner, skal du ikke tøve med at finde og spørge Teis på Twitter, @TeisJoranger.