Jake Olsen mistede synet, da han var 12 år gammel, og i nat fik han debut som long snapper for USC.

Sport – og football i særdeleshed – kan noget magisk. Det fik vi et klart eksempel på igen i nat, da Jake Olsen kom på banen for USC Trojans. Olsen er ikke hvilken som helst fyr. Han har været blind, siden han var 12 år gammel, men det forhindrede ham ikke at snappe bolden og få college-debut i går aftes.


Med lidt over tre minutter tilbage af USC’s kamp mod Western Michigan havde USC bragt sig afgørende foran med 48-31. USC tog timeout, så Olsen kunne nå at blive ordentligt varm på sidelinjen, mens Western Michigan blev gjort opmærksom på, at den blinde long snapper skulle på banen.
Ledsaget af en holdkammerat løb Jake Olsen ind på banen, placerede jeg på sin centrale plads i field goal-formationen, leverede et noget nær perfekt snap til holderen, og så var det ekstra point en form sag i sejren på 49-31.
Du kan se det fantastiske øjeblik i en af de to videoer herover. Vi lover dig, at du ikke bliver skuffet!