Alabama Crimson Tide – Georgia Bulldogs

National Championship Game. Mercedes-Benz Stadium, Atlanta. 9. januar kl. 02.45.

Alabama og Georgia har i år bevist, at al snak om faldende kvalitet i SEC er stærkt overdrevet. Den niende nationale titel på kun 12 år er på vej til konferencen og håneretten i college football tilhører stadig fans i de sydøstlige stater.

TV:
Du kan se kampen streamet live via OrangoTV eller ESPN Player

Se College football eller NFL med Orango TV

Draft watch:

Alabama: S Minkah Fitzpatrick, WR Calvin Ridley, S Ronnie Harrison, DT Da’Ron Payne, CB Anthony Averett, C Bradley Bozeman, DE Da’Shawn Hand, CB Tony Brown

Georgia: LB Roquan Smith, RB Sony Michel, RB Nick Chubb, LB Lorenzo Carter, WR Javon Smith, G Isaiah Wynn, DT John Atkins, LB Davin Bellamy, CB Aaron Davis

Natten til tirsdag går det løs på Atlanta Falcons’ nye stadion. Kendrick Lamar står for underholdningen til halveg. Præsident Trump har meldt sin ankomst. En billet til kampen koster dig fra 8500 kr og op til ca. en halv million. Er du klar?

Alabama spiller i deres tredje finaleopgør i streg og kæmper om den femte titel på kun ni år under træner Nick Saban.

Jeg er stolt af SEC og jeg er stolt over den konkurrence vi har i konferencen. Kirby har gjort et virkelig godt stykke arbejde og Georgia spiller virkelig godt“, sagde Nick Saban til pressekonferencen.

Kirby Smart, der blev hyret som cheftræner hos Bulldogs for blot 2 sæsoner siden, har en fortid som DC i netop Alabama. På meget kort tid er Georgia gået fra at være middelmådige til elite. De beviste deres værd i Rose Bowl-kampen, hvor de slog Oklahoma 54-48. En comeback-sejr hvor de var bagud 31-14 ved halveg. Selvom der var fuld fart på det offensive spil i dén kamp, skal man ikke forvente det samme i finalen, hvor to hold med defensive fokus mødes.

Beslutningen om at inkludere Alabama i final four var meget omdiskuteret. De havde nemlig ikke et top-4 resumé. De beviste dog deres værd ved at lukke ned for Clemson Tigers, i deres semifinaleopgør i Sugar Bowl. Her gav Alabamas defensiv dem ikke en chance, samtidig med, at de undgik turnovers i angrebet. Holdets klassiske opskrift på succes. Stjernerne i angrebet er WR Calvin Ridley, der et af topnavnene i årets draft, samt RB Bo Scarbrough. Forsvarets absolutte stjerne er S Minkah Fitzpatrick, der pt. er vurderet som et top 5 draft pick.

Nøglen til Georgias succes er noget nær den samme. Georgia er, ligesom Alabama, spækket med NFL-talenter i forsvaret og på RB-positionen. Georgias løbe-duo Sony Michel og Nick Chubb stod for 326 yards og fem touchdowns i Oklahoma-kampen og de ser begge sultne ud op til deres sidste collegekamp inden NFL. De skal altså løbe bolden og derefter løbe bolden noget mere. Georgias største navn er LB Roquan Smith, der er vurderet som et top 10 draft-pick.

 

Se College football eller NFL med Orango TV

Man kunne ledes til at tro at Georgia har hjemmebanefordelen, da de spiller i hjemmestaten. Men Alabama er 6-0 i deres kampe i Atlanta siden 2014. Bookmakerne har dem da også som -5 point favorit.