College kampen mellem Baylor og TCU bød på 67 point, men vil formentligt blive husket for et dommerkald efter en slåskamp i 3. quarter.

Slåskampen i 3. quarter hvor Baylors runningback JaMycal Hasty blev tacklet ved sidelinjen af en forsvarer da TCU’s Chris Bradley kom løbende og lavede et unødigt hårdt hit på Hasty. Bradley blev efterfølgende skubbet af en spiller fra Baylors offensive linje, og så brød skærmydslerne ud.

Som så ofte før når en slåskamp bryder ud, blev der kastet flag på spillene. Dommerne valgte dog ikke at nøjes med at udvælge enkelte spillere, men besluttede sig i stedet for at en fælles straf var på sin plads, som det ses i klippet herunder:


Selvom dette ikke er noget man ser hver dag, er der dog mening med galskaben. To “unsportsmanlike fouls” betyder nemlig at man ryger ud i college football (ganske som i NFL), så hvis nogle af spillerne følte for en runde 2, ville det altså have hårde konsekvenser. Kampen endte 45-22 til TCU og den resterende del af kampen forløb uden yderlige uro.