Årets førstevalg i draften, Myles Garrett, måtte udgå fra træningen med en skade i foden. Det er endnu uvist, hvor alvorlig skaden er.

Browns har store forventninger til Myles Garrett, som af mange beskrives som et talent, der kun opleves én gang pr generation. Derfor holder alle omkring Browns organisationen også vejret, for stjerneskuddet måtte udgå fra træning efter at have pådraget sig en skade til træning.
Garrett forsøgte at sacke quarterback, Brock Osweiler, men inden Garrett nåede frem faldt han til jorden uden kontakt. Garrett tog efterfølgende støvlen af og tog sig til foden, mens han så resten af træningspasset fra sidelinjen.

Læs også: Kontrakt- tracker

Flere holdkammerater var ovre og trøste stjernefrøet, som forsøgte at gå frem og tilbage på sidelinjen – dog stadig med en synlig humpen.


Cheftræner Hue Jackson har efterfølgende udtalt, at Garrett sandsynligvis skadede sin fod, men også at omfanget endnu ikke kendes.
Jackson var dog fortrøsningsfuld over, at Garrett selv præsterede at forlade banen uden hjælp fra trænerstaben.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at Garrett kæmper med skader. Sidste sæson af sin collegekarriere blev forpurret af en forstuvning i anklen, mens han også har siddet ude af dele af træningen hos Browns med en skade der ikke er blevet offentliggjort. Jackson har fortalt, at det ikke var en skade, som holdt Garrett ude af træningen tidligere, men at det i stedet var for en sikkerheds skyld.