New York Jets har tradet det tidligere førsterundevalg, safetyen Calvin Pryor, til Cleveland Browns. I bytte får de linebackeren Demario Davis.

Calvin Pryor er fortid hos New York Jets, der har sendt safetyen til Cleveland Browns i et trade. Det rapporterer NFL.coms Mike Garafolo, der samtidig skriver, at Browns sender linebackeren Demario Davis den anden vej.


I 2014 valgte Jets Calvin Pryor i første runde af draften. Han blev dog aldrig en succes på MetLife Stadium, og med valgene af Jamal Adams og Marcus Maye i henholdsvis første og anden runde af årets draft, stod det klart at Jets havde givet op på den 24-årige safety.
*** Læs også: Browns belønner linebacker med kvart milliard
På tre sæsoner nåede Calvin Pryor at starte 38 kampe for New York Jets. Det blev til i alt to interceptions og fjorten forsvarede kast. I Cleveland får han en chance til at få karrieren på ret køl i en secondary, der blandt andre rummer Jason McCourty, Joe Haden og Jabrill Peppers
Linebackeren Demario Davis, der skifter den anden vej, har en fortid hos netop Jets. Davis blev draftet i tredje runde af 2012-draften af Jets, og han var starter på Jets-forsvaret i tre sæsoner, inden han sidste skiftede til Browns sidste sommer.
Hos Browns blev det til 16 kampe, heraf 15 fra start, med 99 tacklinger og to sacks til følge for den 28-årige linebacker.